TripleNine Fish Protein Amba udbetaler millionbonus efter forrygende tobis sæson.
TripleNine Fish Protein Amba udbetaler millionbonus efter forrygende tobis sæson.
En samlet check på mellem 20 og 30 mio. kr. er på vej til andelshaverne i fiskemelsfabrikken TripleNine. Beløbet udbetales efter Thyborøn fabrikken har gennemlevet den bedste tobis sæson i mands minde.
Bestyrelsen for den leverandør ejede fabrik har, på et netop afsluttet bestyrelsesmøde, vedtaget at kvittere med en ekstraordinær bonusudbetaling, svarende til 20 øre pr. kg. leveret råstof i perioden maj-juli. Det bekræfter adm. direktør Chr. Bisgård, TripleNine Fish Protein Amba.
Markedet for fiskemel har gennem en længere periode været i en positiv pris udvikling. Så sent som i april måned efterbetalte TripleNine 30 øre pr. kg. for vinterens råstof leverancer.
TripleNine Fish Protein Amba har primærproduktion i Thyborøn og forædlingsanlæg i Esbjerg. Virksomheden beskæftiger, i flg. Chr. Bisgård, i øjeblikket omkring 125 personer. Omsætningen forventes i indeværende år at blive omkring 800 mio.kr.