Det er den tidligere Kystfiskerformand Niels Bjerregaard bange for vil ske.
Det er velmenende råd der kommer fra den nordjyske fisker, som tidligere har været formand for Kystfiskerordningen i Danmark. Hans råd til unge samt ældre erfarne fiskere, der overvejer at gå ind i ordningen, er ubetinget at tage aftalen med i banken og få deres besyv med, inden underskriften sættes.
Der er flere ting i den politiske aftale om Vækst og Udviklingspakken for dansk fiskeri, som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, det radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti har vedtaget udenom den borgerlige trekløverregering, man bør være meget opmærksomme på, siger Niels Bjerregaard videre.
Første punkt er FKA. I ordningen som starter 1. januar 2017, låses fartøjets kvoteandele, bruttotonnage og kilowatt fast, hvorefter man udelukkende kan overdrage og udleje til andre fartøjer inden for den beskyttede ordning. Dvs. har man kvoter med ind i ordningen, kan der her være tale om en efterfølgende betydelig værdireduktion, som man bør have afklaret med banken i det tilfælde et evt. lån er hæftet op på dette.
Ligeledes ricikerer man en stavnsbinding i ordningen, der efter den tidligere Kystfiskerformands mening, fejlagtigt har valgt 15 meter som maksimum grænse for deltagelse og ikke som der er for nuværende, 17 meter. »Fiskere der ønsker at udvikle fiskeriet på sigt, kan ende med at stå med et fartøj med kvoter, der skal sælges. Begrundet med udvikling og lønsomhed i fiskeriet, der fremadrettet foreskriver et større fartøj. Det kan i værste fald betyde betydelige tab, at sælge indenfor ordningen, for efterfølgende at skulle etablere sig uden for ordningen igen.
Derudover peger Niels Bjerregaard på den urimelige »misundelsesregel« med forskellen om at have et fartøj på under 12 meter eller have et på 15 meter, samt reglen om at 80 procent af fangstrejserne skal være under 2 døgn, noget der presser flere kystfiskere urimeligt, der oftere end tidligere, idag skal længere og længere ud for at hente fisken.
Til sidst nævner den Nordjyske fisker reglen om at 70 procent at årsmængden af de tilmeldte kvoter / arter skal opfiskes, altså også de mængder man selv har med ind i ordningen. Det vil for nogen mindre kystbåde være ekstremt vanskeligt at indfri.
Fiskeripakken, som både har lidt på positivsiden, samt punkter, som man skal være lidt mere opmærksomme på, får dog et venligt skulderklap med på vejen af Niels Bjerregaard. Interviewet med FiskerForum, skal da også mere ses som et godt råd fra en »erfaren fisker i faget«, med et ønske om at Kystfiskerordningen også må fortsætte udover de næste tre år.
Du kan læse hele »Vækst- og Udviklingspakken« her.
FiskerForum.dk