Fiskerne ser den række af cementblokke, som briterne har smidt ud i farvandet ved Gibraltar, som værende ren chikane af fiskeriet, på linie med Greenpeace aktionen på Cleaverbank, hvor man dumpede ”søheste på granitblokke” og udlægningen af stenblokke i Vadehavet ved øen Sild, for at hindre fiskeriet i området.
Auktionen truer med at åbne den gamle konflikt om Gilbraltar mellem England på den ene side og Spanien på den anden side.
Briterne forklarer udlægningen, med ønsket om at skabe grobund for flere fiskearter, ved at udsmide store betonblokke kystnært og skabe et kunstigt rev, og er overrasket over at handlingen er blevet opfattet krigerisk af spanske fiskere, som nu kræver kompensation for tabt fiskeområde.
Sagen eskalerer dag for dag, nu her sidst med den spanske udenrigsminister udtalelser, hvor han varsler sanktioner mod Gibraltar, i form af en broafgift ved bommene ind og ud af Gibraltar på ikke mindre end 50 Euro (375 Dr.), det være sig en afgift, som besøgende på halvøen både skal betale for at komme ind, men også for at komme ud igen, fortæller udenrigsministeren Jose Manuel Marcia-Margallo til den spanske avis ABC.
En talsmand fra det britiske udenrigsministerium siger til den britiske tv-station Sky News, at briterne ikke har hørt noget officielt fra Spansk side vedrørende grænseafgifter i Gibraltar, men at de venter på en forklaring fra spanierne. Gibraltars regeringschef, Fabian Picardo, mener, at forslaget fra Spanien er fjollet og ikke har bund i virkeligheden, da en afgift i givet fald vil løbe op i 100 euro om dagen, for flere af de næsten 10.000 spanske arbejdere, som dagligt krydser grænsen, for at arbejde i Gibraltar. En afgift der i mange tilfælde vil være betydeligt større end hvad arbejdet kan kaste af sig. Fabian Picardo mener i øvrigt, det vil være i strid med EU’s regler om fri bevægelse.
Gibraltar har været under den engelske krone i 300 år, og borgerne i Gibraltar har ved to afstemninger, den første i 1967 og den anden i 2002 slået fast, at de ønsker at forblive britiske.
En flotille af 60 fiskefartøjer, med vrede spanske fiskere, stævnede søndag ud i Gibraltars farvand med kurs det omdiskuterede rev, for at demonstrere deres utilfreds med den britiske beslutning om at etablere et kunstigt rev, netop i det område hvor de spanske fartøjer tidligere har fisket. Deres togt blev dog nøje fulgt og begrænset af patruljebåde fra det spanske politi og fra Gibraltar, så demonstrationen løb ud i sandet. Derimod har spanske myndigheder, indført en særdeles langsommelig kontrol ved grænsen, så det at krydse den, kan tage op til en halv dag. Ministerpræsident Mariano Rajoy begrunder kontrollen med, at den skal standse indsmugling af narko og cigaretter, mens briterne ser det som ren chikane, og som en spansk protest og reaktion mod briternes anlæggelse af det kunstige rev.
Spanierne har længe været utilfredse med, at Gibraltar er på britiske hænder og planlægger at trække briterne for FN`s domstol. Noget der følges meget tæt af nabolandet Marokko, hvor Spanien selv opretholder to kystenklaver, Ceuta og Melilla. Her er det så med omvendt fortegn, for her er det marokkanerne der ønsker spanierne hen hvor peberet gror.