Biologen hos Danmarks Fiskeriforening Sofie Smedegaard Mathiesen går i Fiskeritidende.dk, direkte til angreb på kamerakontrol og dennes bannerfører, Fiskeripolitisk rådgiver Mogens Schou – Hun mener istedet, »Kontrol er ikke vejen frem, men derimod at lave regler som giver mening,« var hendes argument, »for det kommer ikke flere fisk i havet af, at der installeres kamera’er ombord i fartøjerne.«
Det har fået tidligere departementschef og nuværende fiskeripolitiske rådgiver Mogens Schou til tasterne igen, med en vedholdende påstand om, at kamera’er på fiskefartøjerne netop giver flere fisk i havet. For som han skriver i sit svar på Altinget.dk, så sikre kamera-dokumentationen, at man ikke overskrider de tildelte kvoter, hvorved overfiskeri hindres.
Han skriver videre, »det er særlig vigtigt nu, hvor småtorsk er ved at indgå i fiskebestandene i både Nordsøen og Kattegat, men endnu ikke har en værdi, der gør det attraktivt at lande dem. Der går mange småtorsk på en tons, og der skal ikke mange tons til før et ureguleret udsmid af småtorsk, der ikke har haft mulighed for at gyde, bliver en reel hindring for den genopbygning af bestandene, vi alle ønsker, og som danske fiskere skal leve af.«
Mogens Schou argumenterer videre i sit svar til Sofie Smedegaard Mathiesen i Altinget, »da kiloprisen for de små torsk er omkring 40% lavere end for de store torsk, er incitamentet til at spare på kvoten ved at udsmide de små fisk betydeligt. Det internationale Havundersøgelsesråd beregner årligt omfanget af udsmiddet, og myndighederne gennemfører løbende undersøgelser af udsmid, ligesom danske fiskere selv har dokumenteret i forbindelse med tidligere kameraforsøg. Med kameradokumentation beholder man de små fisk, og tæller dem på kvoten.
Figuren i denne artikel illustrerer dette – se her.
»Det er derfor ikke rigtigt, når DFPO’s fiskeribiolog Sofie Smedegaard Mathiesen skriver, at kameradokumentation ikke giver flere fisk i havet,« forklarer Mogens Schou. Dette er den helt afgørende problemstilling, og den er veldokumenteret. Jeg håber, at Sofie Smedegaard Mathiesen her vil lade evidensen styre hendes varetagelse af erhvervets interesser og ikke omvendt,« understreger Mogens Schou.
»Sofie Smedegaard Mathiesen får i sin iver tillagt mig synspunktet om at »landingspligten er Guds gave til fiskeriforvaltningen«. Det er jo helt forkert. Læs op på citatet: »Der ligger en krystalklar forpligtelse i EU om, at alle fangster skal tælle på kvoten«. Jeg lægger vægten på hvor mange fisk, der bliver fjernet fra bestanden, om de bliver smidt ud eller ej, ville jeg lade fiskeren om. Realiteten er desværre, at vi p.g.a. »opinionen« har et firkantet forbud mod udsmid. Jeg har i denne rapport redegjort for den udvikling af den nuværende politik, som jeg mener er nødvendig.
Sofie Smedegaard Mathiesen kan »godt høre, at jeg ikke har haft foden på dækket«. Nej, jeg er ikke fisker, men har dog haft »foden på dækket« i en række fiskerier fra muslinger i Vadehavet, dybvandshummer i norsk zone og til torsk og rejer ved Grønland. I de mere end 30 år jeg har varetaget danske fiskeri-interesser, er der da heller ingen rigtig fisker, der har stillet spørgsmål ved mine kvalifikationer i så henseende.«
Kameradokumentation kan gennemføres på mange måder
Her henviser Mogens Schou i sit svar til, at det udemærket kunne ske i en frivillig form,« som den tidligere departementschef for fiskeriet, selv er tilhænger af, og stod i spidsen for i forsøgsperioden 2008 til 2015.
»Jeg stiller gerne vederlagsfrit op til en drøftelse af mulighederne. Her vil det også være naturligt at se på, hvordan vi kan opnå en bedre biologisk rådgivning, når vi med kameraets hjælp får bedre oplysninger om fiskeriet,« slutter Mogens Schou med opfordringen.
En opfordring til Sofie Smedegaard Mathiesen, som det kunne være spændende at følge, hvis en sådan drøftelse kommer til at finde sted.