Forlis af fiskefartøjet Tucana, HG 280, den 27. april 2011 under fiskeri i Skagerrak.
Opklaringsenheden/Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport om forliset af fiskefartøjet TUCANA, HG 280.
Under fiskeri ca. 30 sømil NV af hirtshals blev der observeret vandindtrængen i maskinrummet. Det blev forsøgt at lænse maskinrummet, men uden tilstrækkelig virkning.
Tucana udsendte nødsignal over Cospas, og en redningsaktion blev sat i gang. Omkring en halv time efter forliset blev besætningen på 4 mand reddet af et fiskefartøj, der var i nærheden.