Et gammelt ordsprog siger, »smid ikke med sten hvis du selv bor i et glashus«. Og netop dette praktiserede socialdemokraten Benny Engelbrecht til perfektion forleden, ved samrådet i Miljø- og Fødevareudvalget den 31. januar.
Samrådet startede med en heftige beskydning af landets Statsminister Lars Løkke Rasmussen, for sin rolle i et velgørenhedsarrangement i Thyborøn.
En beskydning foranlediget af socialdemokratiets helt unge cand.scient.pol og helt uden erhvervserfaring Simon Kollerup. Der i sin egenskab af Fiskeriordfører for Socialdemokraterne, støbte de kugler som flittigt under samrådet blev sendt af sted mod Statsministeren. Kugler formet af hans opvækst ved vestkystbyen Lild Strand og af hans store passion for Thorupstrand fiskeriet fra kysten, som er Kollerup´s forbillede på et bæredygtigt fiskeri.
Et fiskeri som er den diametrale modsætning til det mere lønsomme trawlfiskeri efter konsum og industrifisk, sidstnævnte overvejende fanget af »kvotekonger«, som helt forfejlet i Simon Kollerup´s hoved, er skyggemænd og til fare for dansk fiskeri.
Netop forbindelsen mellem disse »kvotekonger« og vores Statsminister, har fået den mistænksomme Kollerup op i feltet af »når jeg ser et rødt flag smælde«. En aggression som helt har forblændet ham, så han i egne rækker ikke har set, at flere social-kammarater også har involveret sig i velgørenhed og dermed gjort sig selv til skydeskive for tilsvarende beskyldninger. For under samrådet, sad der også mindst én socialdemokrat, hvis skyts ved en nærmere analyse og gennemgang kunne virke dobbeltmoralsk. Han skulle nok ikke have sendt helt så mange bredsider af mod Statsministeren, for risikoen for at få det hele i hovedet igen, tilbage som en boomerang, er overhængende.
Eksemplet herpå er folketingspolitikeren Benny Engelbrecht (A), der på det netop overståede samråd i Fødevareudvalget med statsminister Lars Løkke Rasmussen, var én af statsministerens hårdeste kritikere af dennes velgørenheds-dispositioner. Benny Engelbrecht var under mødet, på foranledning af Simon Kollerup, meget interesseret i at få at vide, om der under Nytårskurens middag eller til den afsluttende godnat-øl, i Thyborøn med Løkkefonden, blev snakket politik. Noget der i Engelbrecht´s og Kollerup´s optik åbenbart er ganske forfærdeligt. Det virker som om begge socialdemokrater under samrådet helt efter eget ræsonnement har konkluderet, at samvær med interessenter hvor politisk samtale forekommer, absolut har været med til at kriminaliserer og mistænkeliggøre Statsministeren.
Dobbeltmoralsk socialdemokrat
Men hov, for er det ikke helt den samme Benny Engelbrecht, der selv har bedrevet noget tilsvarende ved Danmarksindsamlingen fornyeligt, kun få dage efter samrådet. Her stillede Benny Engelbrecht sig selv til rådighed overfor en højstbydende interessent på Websiden Lauridz.com. En interessent med hvem han skulle dele en luksuriøs italiensk middag med på Restaurant Era Ora og dermed risikere, både at snakke politik og drive omgang med folk, der måske vil udnytte samværet med socialdemokraten, til at fremme egne interesser. Kan man nu overhovedet vide sig sikker på, at Benny Engelbrecht kan rumme dette og måske istedet har ladet sig præge og påvirke, for derefter at tage det med sig i Folketinget, som måske kan få indflydelse på hvorledes den ellers så sømmelige og retskafne Benny Engelbrecht stemmer næste gang.
Man skulle næsten tro, at socialdemokrater er hævet op over alt og alle, for hvis Benny Engelbrecht´s bredside mod Statsministeren blot skulle have den mindste smule troværdighed, havde det klædt ham at sidde over til Danmarksindsamlingen.
Men hvorfor skulle han det. Hvem bestemmer over hvilke organisationer og institutioner man ønsker at omgås eller med hvilke faggrupper. Det skal ingen bestemme heller ikke en socialdemokrat eller en »blind« hr. Kollerup. Lad os istedet værne om retten til at vælge selv. Lad Statsministeren og folketingspolitikeren råder over eget privatliv. Lad dem have retten til frit at vælge eksempelvis hvilken organisation eller velgørenhedsforening, de ønsker at støtte i deres sparsomme fritid. Et frit liv med ytringsfrihed, selvfølgelig med omtanke og under ansvar, men fri os for selvretfærdige og selvforherligende Folketings-politikere som Engelbrecht og Kollerup, der mener sig bedre end alle andre.
