Torsdag middag anløb en slæbebåd Hvide Sande havn med skroget til Vest værftets nybygning nr. 292
Skroget er bygget på et polsk værft og blev søsat derfra i slutningen af maj måned. Siden har skibet været under bugsering via Kattegat og Skagerrak. Sent tirsdag rundede man Grenen.
Nybygningen er et garnfartøj på 32,4 meters længde, som er bestilt af August og Kjetil Fjeldskår, Mandal i Norge.
For Vestværftet Aps forestår cirka 5 måneders intensiv arbejde med at færdigbygge skibet. Beskæftigelsesmæssigt sikrer det i perioden arbejde til 10 til 15 mand.
Fartøjet vil få navnet ”Nesebuen” og registreres under nummer VA-87-LS.