Her i FiskerForum.dk har vi ofte skrevet korte indslag om skarv og fisk og om hvor stort et problem det er for fiskebestande og fiskeri. I den forbindelse har vi snakket med Seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua og denne gang, har Niels foreslået at vi prøver at skrive en tekst, der er mere omfattende end de ellers korte artikler og måske kan dét give svar på flere spørgsmål. 
Hele spørgsmålet om skarv og deres påvirkning af fiskebestandene har jo været genstand for konflikter i flere årtier, ikke bare i DK, men i hele EU, og der bliver stadig, fra både fuglebeskyttere og fiskeinteresserede, brugt fejlagtige argumenter i debatten. En af grundene til at konflikten ikke bliver mindre, er manglen på forskning/viden på området. Der findes dog nu en del undersøgelser, der kan hjælpe med at luge ud i fejl-slutningerne og måske gøre diskussionen om skarv-forvaltning lidt skarpere.
Bestand og Biologi
Hvert år optælles antallet af skarv-reder i Danmark. Antallet steg fra under 1000 par til over 40.000 par fra 1980 til 1995, hvorefter antallet var relativt stabilt og faldt så fra 2010 til godt 30.000 par. For hver rede, er der et sted mellem 3 og 5 skarver (ungfugle og ældre, der ikke yngler). Der er således mellem 15.000 og 250.000 skarver i DK henover året. Flest i september, færrest i februar. I gennemsnit er der hver dag ca. 100.000 skarver i landet.
Hver skarv æder i gennemsnit 500 gram fisk om dagen. Det bliver i alt til 18.250 tons fisk/år. Skarver æder næsten alle arter af fisk fra få gram op til ca. 2 kg. Skarver kan jage på helt lavt vand og dykke ned til 80 meter. Skarver søger føde i meget små bække til store åer, søer, fjorde og åben kyst.
Skarver yngler i kolonier i størrelse fra få reder til flere tusinde. Reder kan være på jorden eller i træer. Et skarvpar får op til 6 unger på vingerne om året. Antallet af unger pr. rede er udtryk for tilgængelig føde og dette antal er faldet betydeligt siden 1990’erne. Skarverns naturlige fjender er ræv, mår og havørne. Indtil nu ser det ud til at bestanden ikke begrænses af regulering (menneskelig) eller prædation, men er begrænset af fødeudbuddet.
Mange skarver flyver sydpå om vinteren, men flere og flere bliver vinteren over. Den samlede Europæiske skarvbestand er steget fra få tusinde par i 1980 til over 1 million individer nu.
Foto: DTU Aqua
Kystfisk
Undersøgelser af skarvs prædation i bundgarn helt tilbage i start 90’erne beviste at skarver kunne besøge bundgarn tidligt om morgenen inden fiskerne kunne nå at tømme det. Meget af fangsten blev ædt og en relativt stor andel af fiskene blev alvorligt skadede. Derfor blev det tydeligt at skarver gjorde voldsom skade på bundgarnsfiskeriet. Overdækning af bundgarn blev forsøgt, men løste ikke helt problemerne. Nu er der kun ganske få bundgarnsfiskere tilbage.
- Undersøgelser i Ringkøbing Fjord fra 2002-2005 viste at skarverne på 3-4 mdr., spiste 40-45% af små udsatte, mærkede ål og næsten alle vilde, mærkede små skrubber. Gylpanalyser viste at skarverne årligt åd 1,4 millioner skrubber, 38.000 ål samt en stor andel af de øvrige arter fra fjorden.
- En senere undersøgelse af skrubber og skarv (Toftesø kolonien) ved Ålborg bugt, viste at tætheden af skrubber faldt betydeligt indenfor koloniens radius (20 km).
- En Hollandsk undersøgelse viste at skarver spiste størstedelen af fladfiskene i et stort kystområde.
- En Dansk undersøgelse fra 1990’erne viste at skarvernes prædation på torsk ikke var betydelig på det tidspunkt. Baseret på gylp-undersøgelser fra Nordtyskland og Danmark, kan man beregne at de danske skarver i den Vestlige Østersø (hvis 20% af føden er torsk) æder ca. 25 millioner små torsk om året, hvilket er mere end ICES´ estimater af antallet af 1-årige torsk i Vestlige Østersø.
- Igangværende undersøgelser (SOS-Fisk, 2024-2027) af PIT-mærkede torsk og skrubbe i sydlige Lillebælt viser at skarverne på de første 6 måneder efter mærkning, har spist en stor andel af disse.
Disse resultater vil være den første direkte dokumentation af hvor stor en del af torskene, der ender som skarvføde.
Foto: privatfoto og Gisela Nagel
Søfisk
Der er udført flere undersøgelser af skarvers prædation i søer, særligt i Hald Sø og Viborg søerne, hvor resultaterne viser at skarverne æder en stor del af især de større aborrer, gedder op til 50 cm og sø- ørreder. Fra Esrum Sø er der evidens for at størrelses-sammensætningen hos aborrer ændrede sig efter skarver begyndte at besøge søen. Der er ikke direkte dokumentation for at skarvers prædation i søer, har påvirket fiskebestanden, dog med undtagelse af sø-ørreder i Hald Sø, hvor skarver spiste over halvdelen af sø-ørred smolt og post-smolt. I Mossø har en række undersøgelser vist at sø-ørred bestanden er gået kraftigt tilbage og at der er meget dårlig overlevelse af smolt fra Bjergskov Bæk. Alle sø-ørred bestande i Danmark er gået kraftigt tilbage siden skarverne begyndte at fouragere i søerne.
Dette stemmer godt overens med undersøgelser fra den skotske sø Loch Leven, der er kendt som et godt ørredfiskevand. Her undersøgte man skarvprædationen på søens ørreder gennem analyse af maveindhold fra nedlagte skarver. Her fandt man at skarverne gennem en 7 måneders periode spiste hele 98 % af ørred-bestanden i størrelsen 10 – 50 cm, eller 16 gange det antal, der blev fanget af sportsfiskere på søen.
Foto: Søren Larsen
Vandløb
Før 2010, var der ingen undersøgelser af skarvprædation i vandløb, bortset fra undersøgelserne af prædation på udvandrende ørred- og laksesmolt (små 1-2 års laksefisk, på vej til havet). Disse
undersøgelser fokuserede på smolt-tab gennem nedre dele af åerne og ud gennem fjorde. De første af disse blev udført tilbage før årtusindskiftet i Horsens Fjord hvor smolt blev radiomærkede i åen og der så blev scannet på skarvkolonien på Vorsø.
Siden er der udført en lang række lignende undersøgelser og resultaterne viser at skarverne ofte æder en stor del af de udvandrende smolt. Det gælder både for laks- og ørredsmolt og både vilde og opdrættede smolt. En sammenfatning af resultater fra 23 forskellige undersøgelser viste at skarver i gennemsnit æder 47% af alle udvandrende smolt. Dette er alvorligt for både ørred- og laksebestande fordi en halvering af smolt-antallet direkte betyder en halvering af gydebestanden. I de seneste år, er der også kommet undersøgelser fra Sverige, Irland og England, der viser tilsvarende store tab af smolt pga. skarvprædation.
Det skal bemærkes at i to undersøgelser i Randers Fjord og en i Mariager Fjord, var der ikke stort smolt-tab under udvandring.
Efter 2010, begyndte skarverne at jage i vandløbene, formentlig pga. mangel på føde på kysten og straks herefter blev en voldsom tilbagegang for vandløbsfiskene observeret. I første omgang var det stallingerne, der før 2010 var meget talrige i de vandløb hvor de findes, men det var tydeligt at alle bestande gik fra store til meget små! Yderligere undersøgelser, frembragte sikker dokumentation på at skarvernes prædation direkte er grunden til at stallingen i Danmark nu er truet (og har været fredet siden 2011). Stallingen er også gået voldsomt tilbage i CentralEuropa og her viser undersøgelser også at det er skarven, der truer bestandene. Tilsvarende kunne en voldsom tilbagegang for bækørreder også konstateres efter 2010 og adskillige undersøgelser peger på at der nu er en meget forringet overlevelse af ørreder fra 1-2 år og fra 2-3 år. Det direkte link mellem skarv og bækørred er ikke dokumenteret så grundigt som hos stalling, men det vurderes at være overvejende sandsynligt.
Nyere undersøgelser viser at skarvers prædation helt oppe på gyde- og opvækstpladser (i mindre vandløb), betyder højere dødelighed, så overlevelsen for helt små (0+ og 1+) ørreder og laks reduceres hvis skarv har adgang. En helt ny undersøgelse (offentliggjort i 2023) viser at skarverne spiste en betydelig anddel af voksne havørreder på gydevandring i Villestrup Å. Samlet set viser undersøgelserne fra vandløb at skarverne truer bestande af især stalling og bækørred. Derudover er det dokumenteret at bestande af havørred påvirkes negativt i yngel/pre-smolt stadie, halveres i smolt perioden, påvirkes ved prædation på kysten og endelig også som gydefisk op til 50 cm.
Foto. DTU Aqua
Konflikter og forvaltning
Skarv er, som alle andre fugle, omfattet af EU’s fugledirektiv fra 1979. Skarv var indtil 1997 under særlig beskyttelse, men på grund af den store bestand, blev den rykket ned og er ikke længere under særlig beskyttelse. Dermed kan der gives tilladelse til ret omfattende regulering af skarv og kolonier, hvis visse krav er opfyldt (Artikel 9).
Skader forårsaget af skarverne i EU, både på erhvervs-, fritids- og lystfiskeri, akvakultur-erhvervet og biodiversitet, er ganske omfattende og 22 af 26 adspurgte eksperter fra EU-medlemslande svarede i 2024, at skarv var et stort eller meget stort problem i forhold til fisk og fiskeri. Konflikten mellem fiskeri-interesser og skarv-beskyttelse i Europe igennem 3 årtier, har medført bl.a. beslutninger i EU Parlamentet om skarvregulering, mange nationale beslutninger, høringer i parlamenter og utallige retssager. I mange lande har man nationale forvaltningsplaner og i DK har vi haft en sådan siden 1997.
Der bliver officielt reguleret/nedlagt 6-10.000 fugle om året i DK og en del af æggene bliver olieret. I hele EU, bliver der reguleret omkring 120.000 skarv om året. Der gives årligt 500 – 650 tilladelser til skarvregulering, og mange af disse er til sportsfiskerforeninger, så der er ret stor frivillig indsats for at forsøge at holde skarverne væk fra især vandløb. Langs kysterne og i fjordene er der gode muligheder for at få reguleringstilladelse og disse kan benyttes i langt højere grad hvis flere jægere vil deltage.
Fra Bregnballe, Christensen og Nielsen, AU 2023.
Indlæg af NielsJepsen. Seniorforsker vedDTU AQUA – Institut for akvatiske ressourcer og sektion for ferskvands-fiskeri og -økologi.
