Danmarks største væksttalent konkurrence kårede Skagenfood som Danmarks tredje bedste vækstfirma.
Efter at jagten på talenter har stået på i flere måneder, blev vinderen onsdag aften fundet i konkurrencen “Væxtfaktor 2012”, som Drs radiodistrikter, Magasinet Penge på DR1 og Mandag Morgen har stået bag.
Væxtfaktorvinder 2012 blev Patrick Hulsen, der står bag firmaet Daintel med hovedkontor i København.
Tak for kampen
Betina Kühn, direktør for Skagenfood A/S: “Sikke en aften. Det har været overvældende og fantastisk at deltage i DR’s Væxtfaktor konkurrence. Også selvom vi ikke vandt. Kæmpe tillykke til Patrick Hulsen og Daintel. De fortjener at vinde denne finale. Det er en stor tillidserklæring vi har fået nu. Tusind tak til kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og familie som har hjulpet, stemt og opmuntret mig og Skagenfood frem til dette.”
Det er andet år i træk, at DR og Ugebrevet Mandag Morgen kårer dét talent, der har potentiale til at skabe job og vækst herhjemme i de kommende år.
Kilde: Dr.dk og Skagenfood
FiskerForum.com