Fiskeriets Arbejdsmiljøråd valgte den 12. marts 2020, som følge af risiko for Corona-smitte, at stoppe alle udadvendte aktiviteter.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vurderer nu, at man igen kan udføre visse opgaver ude af huset, men man følger naturligvis stadig Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at undgå smittespredningen.
Vi opretholder, som tidligere, normalt serviceniveau under hensyntagen til COVID-19 situationen.
Infopakke: Begræns spredning af virus i fiskeriet
DFPO, DPPO, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, DSA, MID, Danske Havne og 3F har produceret informationsmateriale, om de nødvendige præventive tiltag, som kan forhindre, at virus ikke spredes i fiskeriet.
Materialet omfatter udover følgende tekst også en plakat med 6 gode råd til at forebygge smitte samt adgang forbudt skilte, der kan hænges op på fartøjet.