Dørene til førstedagens messe Aqua-Nor er lukket, og dagens live-streaming er også afsluttet. Arrangørerne kan se tilbage på en begivenhedsrig dag – både på den digitale platform og på den fysiske udstilling, i Trondheim Spektrum og på Skansen.
Efter at bestyrelsesformanden for Messen Kjell Ingebrigtsen og bestyrelsesformanden, Guri Riple fra Nor-Fishing Foundation, havde budt velkommen til den store norske fiskerimesse, kunne Trondheims borgmester Rita Ottervik byde de mange gæster, besøgende og udstillere velkommen. Ottervik var lettet over, at Aqua – Nor 2021, upåagtet Covid-19 pandamien, alligevel er blevet til noget.
»Fiskerimessen Aqua-Nor er en af de vigtigste begivenheder i Trondheim, og ikke mindst den vigtigste messe for fiske-industrien i verden. Vi har brug for en stærk akvakultur-industri for at nå de bæredygtigheds-mål, vi som verdenssamfund har forpligtet os til og Aqua-Nor er et af de vigtigteste steder at udbygge disse stærke relationer i branchen, forklarede Ottervik i sit indlæg.
Se stemningsrapport fra messen på Facebook herunder
Norske værdier som en konkurrencefordel
Fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen berørte også vigtigheden af videnshovedstaden Trondheim, med det videnskabelige miljø omkring NTNU og SINTEF som fundament. Samtidig fremhævede han de norske værdier. »Vi opfordre til vækst, så længe det er bæredygtigt. Og det er netop dét, at leve i harmoni med naturen, vi er gode til i Norge,« understregede den norske fiskeriminister i sin tale.
Storbritannien og Norge deler viden
Ingebrigtsens britiske kollega, Victoria Prentis fra det britiske parlament, var ude på sin første tur som fiskeriminister. Hun fortalte blandt andet, at den første eksport, man kender til fra Norge til Storbritannien, fandt sted så tidligt som i det niende århundrede. »I dag er vores forhold baseret på venskab, samarbejde og handel. Norge har også meget mere erfaring end os med, at være en kystnation uden for EU, så her har vi nok meget at lære,« forklarede den britiske fiskeriminister Prentis til stor morskab blandt publikum. Hun kom derefter ind på Skotlands meget stærke position, som Skotland har fået som fiskeri-nation, og understregede, at skotsk laks nu er den mest eksporterede fødevare i hele Storbritannien.