Trods dette er der indsendt ansøgning om råstofindvinding i to nye områder nord for Fyns Hoved.
En ansøgning om godkendelse af et helt nyt råstofområde og tilladelse til indvinding, Nord for Fyns Hoved, indløb fra Odense Havn den 7. oktober 2016.
Du kan læse hele ansøgningen her
Her søger Havnen om tilladelse til at indvinde op til 1 million m3 sand, med en maksimal samlet indvinding på 2,3 millioner m3 sand over en 10 årig periode, for to områder nord for Fyns Hoved, nærmere betegnet i farvandet sydvest for Samsø og vest for Paludans Flak og Samsø Havmøllepark, hvor der ikke tidligere er foretaget indvinding.
I den følgende høringsproces, har FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) protesteret og afgivet høringssvar i forbindelse med ansøgningen om indvinding af råstoffer i de to områder Nord for Fyns Hoved.
FSK´s hørringssvar på ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer i to delområder beliggende nord for Fynshoved, skriver biolog og politisk rådgiver i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri blandt andet:
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK, ser med stor bekymring på den omfattede råstofudvinding der sker i vores farvande. FSK er ikke principielt imod råstofindvining, men mener, at den måde råstofindvindingen foregår på i dag, er uhensigtsmæssig, og ikke tager hensyn til fisk og fiskeri.
- Vi mener ikke, at råstofindvinding skal finde sted på fiskepladser eller i opvækst- og gydeområder for fisk.
- Vi mener heller ikke at indvinding bør foregår ved stiksugning.
- Vi mener heller ikke at der bør gives tilladelse til råstofsindvining hvis der ikke laves en analyse og undersøgelse af de kummulative effekter af sandsugning, hvor den negative påvirkning af andre områder også tages i betragtning i miljøvurderingerne.
Ingen af ovenstående er opfyldt i den planlagte sugning i to delområder beliggende nord for Fynshoved. Derfor mener FSK ikke, at der bør gives tilladelse.
Området er et fiskeområde og et opvækstområde
Der er garnfiskere, der fisker i området. Både efter hummer, hvor der for nyligt er investeret i nye garn, samt andre fisk. Fiskere i området har mistet garn til sandsugerne i de øvrige indvindingsområder. Desuden kan fiskerne oplyse, at pighvar gyder i området. Garnfiskeriet fra mindre både under 12 meter nævnes end ikke i Miljøvurderingen, og der er ikke taget kontakt til lokale fiskeriforeninger for at afdække fiskeriet i området. Der er udelukkende taget kontakt til Danmarks Fiskeriforening, der kun har henvist til VMS.
Hvis der gives en tilladelse til indvinding i området, regner de berørte fiskere med, at der indgåes forhandlinger om erstatning.
FSK mener ikke at indvinding bør foregår ved stiksugning.
Det fremgår af materialet at indvindingen kan ske ved stiksugning.
FSK modsætter sig stiksugning, idet området er relativt dybt og karakteriseret ved lav strøm, og hullerne derfor må forventes at være tilstede i mange år. Det fremgår af rMiljøvurderingen, at sugehuller kan påvirke trawlfiskeri negativt, men da der ikke foregår meget trawlfiskeri i området vurderes det til ikke at være et problem. Igen ser miljørapporten væk fra, at også garnfiskeriet påvirkes negativt af de dårlige iltforhold og tabte fiskepladser som sugehullerne efterlader.
Ingen undersøgelse af kumulative effekter
Der er en lang række indvindingsområder nord for Fyn. Miljøvurderingen undersøger ikke de kumulative negative effekter ved endnu et indvindingsområde. Isoleret set kan et mindre område, der påvirkes negativt måske syntes som ubetydeligt. Men det er vigtigt at se på den samlede negative påvirkning for råstofindvining i hele området.
Dette er en stor mangel i Miljøvurderingen.
FSK hæfter sig desuden ved, at der ikke tidligere har været indvundet i området. Dette karambolere, støder sammen med »god miljøtilstand« for påvirkningen af havbundens integritet jvf. Havstrategidirektivet, hvor miljømålet for den negative påvirkning af havbunden er at »den samlede menneskeskabte påvirkning af havbundens integritet er stabil eller faldende«. En af indikatorerne er: »Størrelse af havbundsareal påvirket af råstofindvinding«. (Naturstyrelsen, 2012)
Før der kan gives tilladelse til indvining bør SVANA få svar på hvordan et nyt indvindingsområder harmonere med havstrategidirektivets bestemmelser.
Yderligere kommentarer
- Substrattype 1a dækker 52 % (A) og 90 % (B) af de to ansøgningsområder. Substrattype 1a er ifølge miljøvurderingen karakteriseret ved mange konksneglespor. Netop konksneglefiskeri er et fiskeri som kystfiskere kan få en alternativ indtægt på når torskekvoterne i fx. Den vestlige Østersø svigter. En potentiel ødelæggelse af området kan derfor negativt påvirke en fremtidig indtjeningsmulighed for kystfiskerne.
- ifølge VVM dækkes 42 % af ansøgningsområde A af substrattype 1a*, som består af en siltet og sandet bund med høje dækningsgrader af skalfragmenter og muslinger på bunden (skalbund) domineret af blåmusling og molboøsters med en samlet dækningsgrad på ca. 4R11;70%. Muslinger er fiskemad, og man kan også se at netop dette substrat overlapper med de to banker, der er identificeret i område A (fig. 4R11;1) Ved indvining af råstoffer vil bankerne fjernes i område A samtidig med at fødegrundlaget for fisk forsvinder.
- En lille del af ansøgningsområde A (0,2 %) dækkes af substrattype 3. Substrattype 3 er den mest truede bundtype både i og uden for NaturaR11;2000
områder. Og vigtige områder for fisk. Der bør derfor ikke udvindes grus på denne substrattype eller i en bred bufferzone udenom.
- Orbicon mangle at opliste en negativ påvirkning (side 35 i VVM) og det er ændrede vanddybder. På fiskebanker – som der findes i område A – påvirker det fiskeriet i høj grad at vanddybden ændres. Det viser erfaringer fra fx. Disken i Øresund. (stik imod Orbicons konklussioner)
Du kan læse Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport her.
