Herhjemme er sælerne blevet et nærmest uoverstigeligt problem, for politikerne syntes alle, at de små søde og nuttede pattedyr, med de store troskyldige øjne, umuligt kan udgøre den trussel for fiskerne, som de gerne vil gøre dem til. På den anden side, står fiskerne med parasitproblemer, fortrængte fisk kystnært og et fiskeri der ikke længere er rentabelt. Så situationen virker mere end håbløs. Men en løsning kan måske være på vej.
Istedet for latterlige små og helt utilstrækkelige tilladelser til bortskydning af sæler, bør man måske i højere grad lade sælerne indgå i den årlige ICES vurdering og på lige fod med andre arter, få sin helt egen kvote.
For hvis ikke fiskerne må regulerer sig ud af problemerne, kan man selvfølgelig altid ty til »If you can´t beat them – Eat them«.
Her kan en række mesterkokke fra det grønlandske måske give en hjælpende hånd med. De var forledes samlet i Canada på øen Iles de la Madeleine, hvor organisationen »Inuit Sila« havde inviteret til sæl-seminar, med det formål at formidle nye kødretter af sæl.
Et par canadiske specialister i tilberedning af sæl-kød, udvekslede erfaringer med andre kokke om nye anvendelsesmuligheder for sæl-kød, skriver Knl. gl på deres nyhedsside. Organisationen vil gerne forny fødevarekulturen, som findes i det nordlige, men også forny og udbrede det til områder hvor sælerne findes og især også hvor de er et tilbagevendende problem.
Én af initiativtagerne Rasmus Holm fra Inuit Sila, mener man ved at spise mere sæl, ikke kun vil fremme folkesundheden betydeligt, da sæl-kødet stort set indeholder alle de stoffer som et menneske har brug for. Men det vil også gavne samfundsøkonomien, da det kan blive en eksportmulighed på linje med fiskeeksporten. Det kan også og måske mere specifikt, gavne de enkelte fiskeres mulighed for en ekstra indtjening. Færre sæler kystnært vil afhjælpe fiskerne de problemer de slås med til dagligt, færre skadede fisk og redskaber der holder lidt længere samt fisk uden parasitter, hvilket helt klart vil genskabe fiskeriet kystnært men også gøre fisken mere salgsklar med en større pris til følge. Bedre økonomi er netop nøgleordet i et bæredygtigt fiskeri langs kysterne.
Fornyelse af menu-kortet
»Det er vigtigt med inspiration udefra«, siger Inunnguaq Hegelund fra restauranten Kalaaliaraq i Nuuk. »det er vigtigt, at man kigger både bagud og fremad, når vi man vil forny det arktiske køkken«. Netop det nye er den grønlandske restaurant villige til at prøve af, så den canadiske inspiration med tilberedning af sæl-kød, kan måske snart ses på menu-kortet i Nuuk. Det kunne også være inspiration til de sæl-plagede områder i Danmark, hvor man i stedet for regulering, istedet arbejder ud fra princippet med, »If you can´t beat them – Eat them«
Kilde: Knr.gl FiskerForum.dk