Det norske »Nærings- og fiskeridepartementet« fastsatte allerede sidst i februar en ny tilskudsordning for den norske sælfangst i 2021, med en rammebevilling på 1.750.000 mio. NOK (1.75 mia NOK).
»Tilskuddet skal bidrage til, at skabe den størst mulig værdi baseret på råvarer fra sælerne,« siger fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen, der har sat kvoten på sælerne.
Norge har fastsat en kvote på 11.548 grønlands-sæler i Vest-isen og 7.000 grønlands-sæler i Øst-isen. Fangstperioden er fastsat fra 1. april 2021 og til 30. juni 2021 i Vest-isen og fra den 1. marts 2021 og til 31. maj 2021 i Øst-isen. Denne ordning administreres af det norske Fiskeridirektorat, som også står for udbetalingen af tilskuddet.
Det står i skærende kontrast til den danske Miljøstyrelses sæl-fangst / bekæmpelse-stategi, hvor danske jægere netop har fået lov til at nedlægge 80 sæler om året.
Kommerciel udnyttelse og regulering – to fluer med ét smæk
Helt anderledes tager man fat om problemet i Norge, hvor den 43 meter lange sæl-båd »Salarøy« i sidste måned i maj, efter en tur i Øst-isen, har landet 5.060 sæler, et område dækket af drivis, der strækker sig vest for Novaya Semlya og sydpå til Kvitsjøen.
Biolog fra Havforskningsinstituttet Martin Kristiansen siger om den netop overstået sæl-jagt, »I år har der været gode isforhold. Der er mere is, men mindre uvejr end tidligere, hvilket har givet en god fisketur efter sæler,« forklarer den norske biolog om turen.
Sidste år deltog tre sæl-jagts-fartøjer, i jagten på sælerne, men i år var det altså kun det 55 år gamle fiskefartøj »Salarøy«, der havde søgt og fået licensen.