De små nuttede pattedyr – sælerne, er trods de store troskyldige og våde øjne ikke så nuttede endda. Snare tværtimod æder havets rovdyr nu også en større bid af fiskernes fangster ved Vestkysten.
Med en mindre 16 tons trækutter L 10 »Havkatten« tog Reinhardt Schmidt og André Schmidt fra Thyborøn forleden ud for endnu engang at hive sine kulsogarn. Garn de aftenen forinden havde sat ud for Thyborøn og som gerne skulle resultere i den eftertragtede stenbiderrogn, som er i sæson lige nu.
Sælerne ved Thyborøn har tillært sig at genkende motorstøj under vand og kan i nogle tilfælde følge efter bådene på kystnært fiskeri. På tidligere ture ud efter kulsøer med en sæl på slæb, havde resultatet været skambidte og flåede fisk, der ingen værdi havde overhovedet.
Efter de første rækker var blevet røgtet, viste der sig igen et sørgeligt resultat. Tyve skrog eller afpillede kulsøer blev det til. Kulsøer der for nogles vedkommende blot havde fået nappet maven op og som stadig sprællede i garnet da de landede ombord. Trist skue og endnu en økonomisk lussing til de vestjyske fiskere.
Økonomisk Uppercut
For en hurtig udregning af André overfor FiskerForum.dk, fortæller den triste historie om hvorledes et, for ganske få år siden, givtigt fiskeri, nu blot er en skygge af sig selv i dag.
I disse få dage med hav-vejr, løber den mistede omsætning op i flere tusinde kroner om dagen. Nogle dage mere end andre. Men et faktum er det, at fortsætter sælerne deres hærgen af garnene, så bliver denne sæson for kulsøer og stenbiderrogn kun en brøkdel af tidligere tiders fiskeri efter denne delikatesse.
Anslået regner Reinhardt med, at miste mellem 50 til 80 procent af sit kulso fiskeri.
Frustrationen og ærgrelsen over de skambidte fisk og ødelagte redskaber, påvirker alle kystfiskere i Thyborøn. Fiskere der med dette sæsonfiskeri, normalt plejer at have en fornuftig indtjening. Men som med sælernes stadig stigende tilstedeværelse, nu også må imødese et endnu dårligere kystnært fiskeri fremover som derfor slet ikke kan stå mål med tidligere tiders gode fiskeri.
Fiskeriet er besværliggjort af sælerne
Det er som om fiskerne i dag, udover kvoter, regler samt vejrlig og havdage nu også må kæmpe med én af naturens rovdyr, nemlig sælerne. Sælerne er en ureguleret art, som ligger øverst i fødekæden uden naturlige fjender i vores farvande, samt den er beskyttet af EU´s lovgivning. Dette resulterer i en eksplosiv vækst af bestanden, som indebærer at biodiversiteten i vores farvande forsvinder i takt med at sælbestanden vokser.
Tidligere satte man kulsogarn, og lod dem stå i 2- 3 dage for at opnå et godt fangstresultat. Når garnene står så længe i dag, har sælerne allerede fundet dem og sørget for at der ingen fisk er tilbage.
Man savner en forvaltning på området, der med mål og midler sikrer en bæredygtig bestand. Selv fiskerne er underlagt restriktioner i form af fangstkvoter i forhold til fiskebestanden, men tilsvarende syntes desværre ikke at være tilfældet for sælerne, der blot uhæmmet kan ødelægge biodiversiteten omkring Thyborøn, med spredning af parasitter i form af sæl orm som overføres til fiskene, samt pres på de forskellige fiskearter. Arter som nu også lider under det eksplosivt voksende antal sæler, der pga. fødemangel nu nærmest hærger vestkysten og trænger den sidste rest af fisk længere ud fra kysten.
At problemet med sælerne er menneskeskabt, er indiskutabelt og skylden ligger hos os selv med en misforstået naturforvaltning.
Med et ensidigt totalfredet pattedyr, der uden regulering og en fornuftig målsætning for hvor mange sæler naturen egentlig kan bære, har fået lov at vokse sig større og større i antal.
En grænse der naturligt skulle afspejle hvor skillelinjen burde trækkes, uden andre arter og uden naturen tager skade. En sådan grænse finder vi i vildtpleje og regulering af andre dyrearter på land. Men i tilfældet med sæler, er det ligesom hjernen hos vores hjemmelige og EU politikerne, har slået bak, alene når talen falder på sæl-arterne i havet. De er nærmest overbeskyttede og tæt på helt urørlige, for alle syntes at have berøringsangst når emnet lander på sælerne.
Det er tankevækkende at politikkerne har lettere ved at skride til handling i form af regulering og erstatning når der ligger døde dyr spredt ud over landet forårsaget af ulve, men når fiskerne får ødelagt hele deres fangst samt redskaber af sælerne sker der ingen handling.
En løsning skal i følge fiskerne ikke findes af fiskerne selv, men i stedet blandt vores politikere, som med lov og bekendtgørelser har skabt sæl-problemet. Derfor bør det også være her, man kommer med en længerevarende og endelig løsning på problemet.
Fakta På sandbankerne ud for Thyborøn i Limfjorden ved Agger, samles dagligt op til flere hundrede sæler, mellem 200 og 600 sæler, som hviler sig inden spisetid. Èn sæl spiser i gns. 5 kg fisk om dagen og hvis man regner med et gns. på ca. 400 sæler ved Agger, bliver det, for dette område alene omkring Thyborøn, til 730 tons fisk årligt - så velbekomme. André har filmet en situation, hvor garnene hives og levende stenbidere ligger skambidte på dækket, efter sælerne har taget rækken hen.
FiskerForum.dk
