Den klassiske, sylvanske rabies (hundegalskab) kan forekomme hos kødædende dyr såsom hund, vaskebjørn, kat, abe eller ræv samt visse flagermus, men nu også hos sæler.
Og ja, rabies kan smitte sæler – Selvom det er meget sjældent, har der været dokumenterede tilfælde af sæler, der er blevet smittet med rabies. Her senest i Cape Town i Sydafrika, hvor rabiesramte sæler har skabt panik blandt surferne.
Her har flere sæler, smittet med rabies / hundegalskab, angrebet flere surfere. Det skiver The Guardian, hvor de henviser til oplysninger om, at man i Cape Town har fundet ni sæler, der er blevet testet positiv for rabies, hvilket er det første store udbrud af sygdommen blandt havpattedyr i verden.
Surfere, langs kysten på cirka 600 km, er nu ekstra opmærksomme på den fare der kan forekomme i vandet, denne gang er det ikke hajer, men sæler istedet.
Gregg Oelofse, der arbejder for Cape Towns kystforvaltning, beskriver, hvordan en sæl for nyligt dukkede op blandt surfere på vandet. Normalt ville surfere nyde synet, men nu haster alle væk i panik, efter en sæl med rabies, havde bidt flere surfere inden for ganske få minutter. En anden sæl er fundet med alvorlige hovedskader. På den baggrund har myndighederne aflivet fire sæler og teste dem for rabies. Her fandt man at tre sæler var smittet positiv.
Forskere fra University of Pretoria, i hovedstaden i Syd Afrika, undersøger nu rabiesvirus for at finde ud af, hvor og hvornår den kom ind i sælbestanden. Rabies er almindeligt blandt vilde dyr i det sydlige Afrika, men de fleste af disse dyr lever ikke tæt på mennesker.
Sælens adfærd begyndte at ændre sig for et par år siden. Oelofse og hans team bemærkede en stigning i sæl-aggressioner i slutningen af 2021, så nu samarbejdede de med havforskere og dyrevelfærdsorganisationer for at fange og teste sælerne.
De tester nu hjerner fra aflivede sæler for at få et bedre billede af, hvornår rabies først dukkede op, og hvor vidt den har spredt sig. Ingen mennesker er endnu blevet smittet, selvom nogle er blevet bidt.
Man tager ingen chancer, så alle svømmere og surfere i Cape Town området opfordres til at søge lægehjælp med det samme, hvis de bliver bidt af en sæl. Rabies kan tage fra en uge til to år at udvikle sig. Livreddere og haj-spottere er instrueret i at lukke strande, hvis en aggressiv sæl opdages, og offentligheden bedes rapportere usædvanlig sæl-adfærd, holde deres hunde i snor og holde sig væk fra sæler i havne-områderne.
Der lever ialt to millioner kappels-sæler lever langs kysten fra det sydlige Angola til Algoa-bugten i Sydafrika. De lever tæt sammen, hvilket øger risikoen for spredning af rabies. Der er bekymring for, at rabies kan blive endemisk blandt sæler og sprede sig yderligere.