Truslen fra de mange sæler, der nu er blevet en endnu større plage for garnfiskerne og kystfiskerne langs Øresunds kyster, har mange sider i et gråt trusselsbillede.
Disse små og søde sæl-hunde der med våde hundeøjne kigger på en fra havoverfladen, er ikke længere så elsket af de få erhvervsfiskere der stadig udøver deres daglige fiskeri på Øresund.
For bag det nuttede ydre, gemmer sig et rovdyr, med syleskarpe tænder, der flænser og bider fiskernes fangster i garnene itu. Fisk der er skambidte og flået til ukendelighed, har ingen værdi på auktionen, når først sælens tænder har gjort sit.
Negativ cyklus når krabber og parasitter øges
Udover ødelagte redskaber, så spreder de parasitter og sælorm til omgivelserne, så alt og hele havbunden nærmest er inficeret. Lige fra børste-orm og larver til mindre bunddyr, som udgør størstedelen af fiskenes føde. En cyklus der blot gør ondt værre. Små fisk spiser larver og mindre bunddyr og store fisk spiser de små, hvorefter parasitterne går i ring og sørger for at de større fisk ikke bliver større. For med en lever fyldt med orm, så vokser store fisk ikke og deres indflydelse på fødekæden mindskes. Så de større fisks indflydelse på andre fisk og skaldyr ændres og forskubbes. Taskekrabber er et godt eksempel, for i takt med at bestanden af sæler stiger, så stiger antallet af krabber også. Hvilket er alamerende, da krabber er altædende. Deres øget tilstedeværelse, går hårdt ud over yngel og fiskelarver, der gerne skulle blive til næste års nye fiskegeneration. Men med en ubalance i naturen, så bliver fødekæden heller ikke optimal, hvilket får en negativ indflydelse på hele den biologiske cyklus i Øresund.
FSK, er Foreningen for skånsomt Kystfiskeri, har mange medlemmer der erhvervsmæssigt dagligt lander deres fangster til fiskeauktionen på land. De er helt afhængige af et Øresund i topform og et velfungerende fiskeri. Men de føler sig nu truet på deres eksistens, forbi en misforstået forvaltningsplan for Fiskeriet og specielt for sælerne, ikke i tilstrækkelig grad, har kunnet holde sæl-bestanden nede.
Istedet har beskyttelsen og en manglende effektiv regulering af sælerne, nu ført til at sælerne har nået en mangfoldighed, der gør problemet nærmest umuligt at håndtere og holde bestanden i ave.
Så spørgsmålet er – Skal sælerne skydes eller hvad?
Problemet er at de spættede sæler er fredet i Danmark, men bestanden bliver ved med at vokse og bliver dermed til en endnu større gene for fiskernes garn og redskaber samt fangster i Øresund.
Til Helsingør Dagblad siger fisker Søren Jacobsen og mange andre af fiskerne i Øresund, samstemmende, at man oplever det stort set hver eneste gang, man trækker sine garn og redskaber op ad vandet. så er dele af fangsten og fangstredskaberne bidt til ukendelighed, af den stadigt voksende og glubske bestande af sæler, der ser ud til at stortrives i det fiskefyldte Øresund.
»Sælerne svømmer op langs vores garn og flår torsk, makrel og andre rundfisk ud af garnene. Sæler er utroligt snu. Lige ud for Helsingør Havn er problemet ikke størst, men vi ser dagligt sæl-bid i fiskene, og når vi fisker tættere på Helsingborg, er det nogle gange op til 30 til 40 procent af fangsten, der simpelthen er bidt i stykker. Desuden skræmmer de mange sæler jo fiskene væk,« siger Søren Jacobsen til Helsingør Dagblad.
Det ømme punkt
Jacobsen er formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK). Han mener, at myndighederne er nødt til at reagere på sæl-problematikken, som han kalder det. »Sælen er virkelig ved at blive en plage i Øresund. Vi har aldrig set så mange sæler som nu. Vi går ind for, at man begrænser bestanden. Men det er jo et ømt punkt, for sælen er både søde og nuttet. Men i virkeligheden er det med sælen ligesom med det er med de omdiskuterede ulve inde på land. Ulven æder landmændenes dyr. Sælen æder fiskernes fisk,« forklarer Søren Jacobsen.
Dér, hvor sælerne er et problem, skal man have lov til at begrænse bestanden på en human måde. Det kunne være at regulerer bestanden ved skydning. Bestanden er jo nærmest eksploderet, fortæller Søren Jacobsen videre og forklarer at det er de spættede sæler, der er flest af.
Kan blive op til to meter
Spættet sæl er den mindste af de to danske sæl-arter hvor gråsælen er den anden og den største. En spættet sæl vejer mellem 80 til 130 kilo og er mellem 1,5 og 2 meter lang. En grå-sæl bliver noget større, optil 2,3 meter land med en vægt omkring de 300 kg og er dermed Danmarks største rovdyr.