Vurdering af virkning på miljøet for den danske del af Østersøen, med 139 km linjeføring Øst og Syd for Bornholm, med VVM redegørelsen for Nord Steam 2, er nu sendt i høring.
VVM redegørelsen for den danske del af Nord Stream 2 projektet er nu tilgængelig for offentligheden, og der kan indgives kommentarer indtil den 19. september 2017, skriver Energistyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse.
Energistyrelsen har modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2 AG om tilladelse til at etablere den del af to parallelle naturgasrørledninger (Nord Stream 2), som forudses at skulle ligge på dansk havområde i Østersøen øst og syd om Bornholm.
Nord Stream 2 AG har udarbejdet to vurderinger af miljøpåvirkningerne (VVM) for projektet i Østersøen:
- »Nord Stream 2. Vurdering af virkninger på miljøet, Danmark. Marts 2017«. Denne VVM beskriver miljøpåvirkningerne på dansk område og er vedlagt ansøgningen om tilladelse.
- »Espoo rapport, Nord Stream 2. April 2017«. Denne miljøvurdering skal hovedsageligt bruges i høringen af alle østersølande med fokus på en eventuel grænseoverskridende miljøpåvirkning fra rørledningsanlægget.
VVM-redegørelserne er fremlagt for offentligheden, de danske myndigheder og organisationer fra den 27. juni 2017 til den 19. september 2017. Bemærkninger til vurderingen af miljøpåvirkningerne i Danmark eller til de grænseoverskridende miljøpåvirkninger af Nord Stream 2 projektet kan indsendes til:
- Energistyrelsen – Amaliegade 44 – 1256 København K E-mail: ens@ens.dk med kopi til ksc@ens.dk, senest den 19. september 2017.
Begge VVM-redegørelser med tilhørende tekniske bilag på dansk og engelsk er tilgængelig på:
- www.hoeringsportalen.dk – Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk og kan desuden rekvireres hos Energistyrelsen.
Redegørelserne er endvidere fremlagt for offentligheden på følgende offentlige biblioteker:
- Hovedbiblioteket i København
- bibliotekerne i Rønne og Nexø.
Offentligt Møde
Energistyrelsen afholder et offentligt møde om miljøvurderingen af Nord Stream 2 projektet den 29. august 2017, kl. 17.00 på Hotel GSH i Rønne, hvor bygherren Nord Stream 2 AG vil være tilstede. Mødet vil foregå på dansk og engelsk – der vil være mulighed for oversættelse.
Oplysninger om VVM-redegørelserne kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen, Katja Scharmann, tlf. 33 92 66 72, e-mail: ksc@ens.dk, eller Jean-Pierre Posselt, tlf. 33 92 67 70, e-mail: jpp@ens.dk.
Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald. Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald. Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt. Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder. Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.