Straksregulering nr. 26-2025 om RTC midlertidig lukning af et område i Nordsøen på baggrund af prøve nr. RTCDNK2518
I perioden fra og med torsdag den 14. august 2025 til og med onsdag den 03. september 2025 er det forbudt at fiske indenfor et område i den danske del af Nordsøen, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

Område prøver nr. RTCDNK2518
1) 56° 13,2 N 005° 38,5 Ø
2) 56° 05,2 N 005° 51,6 Ø
3) 56° 01,8 N 005° 46,7 Ø
4) 56° 07,0 N 005° 37,7 Ø
5) 56° 11,5 N 005° 32,4 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det i en prøve foretaget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens søkontrol er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jf. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011 artikel 7, jf. artikel 4, stk. 1 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 14. august 2025 og er gældende til og med den 03. september 2025.




















