Det skriver det norske Havforskningsinstitut, at der er ti gange så højt Cadmium-indhold i klo-kødet fra krabber, som var kogt med kløerne på end Cadmium-indholdet var i råt krabbekød. Cadmiumindholdet var desuden endnu højere hvis krabberne først havde været frosne inden de blev tilberedt med kogning.
Flere steder langs de norske kyster, specielt i det nordlige, har taskekrabber et højt indhold af det miljøfarlige og giftige tungmetal Cadmium. Men som Havforskningsinstitutet skriver, tilberedes og behandles krabben rigtigt, vil hovedparten af cadmiumindholdet i krabben forsvinde.
Martin Wiech, der er stipendiat ved Havforskningsinstituttet (HI) udtaler, at det er et generelt og grundlæggende problem med de høje værdier af tungmetallet Cadmium i taskekrabberne, særligt i Nord-Norge. Den gode nyhed i den forbindelse er, at man kan undgå denne miljøgift og tungmetal, ved at forarbejde taskekrabben på den rigtige måde.
Tungmetallet bliver overført ved optøning og kogning
Forskere ved HI, har undersøgt Cadmiumindholdet i krabber, fanget forskellige steder langs de norske kyster. De har forsket i hvad der sker, når krabben fryses og siden tøs op slutteligt bliver kogt.
Undersøgelser fandt at Cadmium-indholdet hovedsageligt befandt sig i krabbens indre, nærmere bestemt ved fordøjelseskirtlen hos krabben, som udgør den væsentligst del af krabbens indmad. Undersøgelsen og forsøgene viste indvidere, at giftstoffet blev overført til det attraktive hvide kød i kløerne, ved optøning og kogning. Hvilket forklarer hvorfor man ind imellem finder alt for høje Cadmiumværdier i kløerne.
Kløerne skal koges for sig selv
Ved at skille krabben fra dens kløer, før de fryses eller koges, undgår man at hovedparten af Cadmium´et kommer over i kløerne. »Der er meget lave værdier af Cadmium i rå krabbeklør, men forsøgene viste også, at hvis ikke kløerne var skilt fra kroppen og skjoldet, så fandt Cadmium´et over i kløerne under optøningen og kogningen.
Det er værd at bemærke, at det ikke er tilladt at skille kløerne fra levende krabber. De skal være forsvarligt aflivet, inden man tager kløerne.
En forsvarlig og sikker aflivning, sker bedst ved at stikke en syl igennem kroppen live under halen og bevæge sylen lidt frem og tilbage. Ligeledes kan man stikke sylen gennem det ene øje på krabben, så er man fuldstændig sikker på, at krabbens to hovednervecentre er ramt og ødelagte. Denne metode er godkendt til aflivning af krabber.
Tungmetallet Cadmium findes naturligt i jorden
Cadmium er giftigt, og optages let i organismen fordi det har mange kemiske fællestræk med det livsvigtige zink. Zink står i samme gruppe i det periodiske system, optræder med det samme oxidationstrin, og deres ioner er omtrent lige store. Dertil bindes cadmium i visse biokemiske sammenhænge op til ti gange stærkere end zink, og er derfor notorisk svært at »rense ud« af kroppen igen. I sjældnere tilfælde kan cadmium forstyrre kroppen ved at »indtage pladsen« for andre stoffer, som magnesium og kalcium.
For megegt Cadmium kan give nyreskader, knogleskørhed og øge risikoen for kræft.