Det Norsk, svenske og danske forskningsprojekt, ”Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak”, der har været tre år undervejs, har fundet sin afslutning og på et fællesmøde mellem forskere og fiskere, på Göteborgs Universitets Marinebiologiske station på Tjärnö i den svenske skærgård, blev resultaterne gennemgået.
Norsk-svensk-dansk forskningsprojekt
Er der en eller flere rejebestande i Skagerrak? Det skulle det norsk-svensk-danske forskningsprojekt “Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak” finde ud af. Viden om rejernes bestandsstruktur er nødvendig for at sikre, at rejefiskeriet forvaltes bæredygtigt, så der er rejer til fremtidens fiskeri og forbrugere.
Indsamling af viden om fiskepladser, fangstmetoder, hydrografiske forhold og rejens biologi har været en væsentlig del af projektet, og fiskere har bidraget til forskningen med deres unikke kendskab til lokale forhold. Projektet har undersøgt rejer fra Skagerrak, det nordlige Kattegat, Norske Rende og de norske fjorde.
Projektet ”Bæredygtigt rejefiskeri i Skagerrak” er blevet gennemført fra 2010 til 2013 og i dagene 7. og 8. november 2013 blev det afsluttende møde i projektet afholdt med deltagelse af i alt 16 forskere, forvaltere og fiskere. Tre rejefiskere fra Norge og fem rejefiskere fra Danmark samt en enkelt rejefisker fra Sverige.
På mødet blev projektets hovedresultater præsenteret og drøftet i relation til fremtidens forvaltning af rejefiskeriet i Skagerrak.
Læs referatet fra det afsluttende projektmøde
Danske fiskeres vurdering af rejebestanden i Skagerrak.
Igennem de senere år har reje-bestanden været vigende, det er et faktum som både biologer og fiskere har været enig om og som fiskere fra både Danmark, Sverige og Norge er enige om.
I 2012 kunne man se, at der var fremgang i rekrutteringen, en fremgang, som Syd Norges trawler lag gjorde rede for i november 2012. Til trods for denne fremgang, fik vi igen en nedsættelse af kvoten for rejer i 3a.
Vi kan nu se at resultatet er en kraftig øgning af fiskeriet i 2013. På trods af det, ser det ud til at vi får endnu en nedskæring. Det kan vi bare ikke acceptere. De danske rejefiskere har øget deres fangster ret så betydeligt, hvilket kan aflæses af leverancerne til Launis fra årene 2011 og 2012 samt indtil 29. oktober 2013 hvor de var følgende:
Landings statistik for 1. januar til 29. oktober 2011 på 883.515 tons og for hele året 995.258 tons.
Landings statistik for 1. januar til 29. oktober 2012 på 732.965 tons og for hele året 893.740 tons.
Landings statistik for 1. januar til 29. oktober 2013 på 1.240.636 tons – tallene for hele året findes endnu ikke.
Landinger-af søkogte rejer, fra de enkelte fartøjer pr. 1. november, er steget med ca. 20% i forhold til sidste år, så man kan konstatere, at fremgangen er tydelig. Det viser samtidig at rådgivningen ikke viser de faktiske forhold. Rådgivningen for 2014 er delvist baseret på landinger i 2012 , som var et dårligere år end 2011.
Discard problem
Der er i reje-fiskeriet et discard problem, en nedsættelse af kvoten vil forøge dette problem. Det vil komme til at ramme de lande, som ikke har et discard problem. Det er uacceptabelt for danske fiskere. Hvis der er nogen som pga. for lille en kvote, er nødt til at discarde mindre rejer, for at få kvoten til at slå til hele året, tager vi stærkt afstand fra dette, specielt hvis det kommer til at gå udover andre landes kvotetildeling.
Vi er fra dansk side positive overfor projektet omkring reje-bestanden, men vi føler til gengæld ikke, at der tages tilstrækkeligt hensyn til det, som fiskerne ser i deres dagligdag og at netop dette vejer for lidt i den biologiske rådgivning.
Det er med reje-rådgivningen, som med al anden rådgivning indenfor fiskerierhvervet, den halter bagefter og viser ikke de faktiske forhold.
Vi ser gerne fra de dansk side, at der som et minimum,
anbefales en roll-over for næste år, alt andet vil være urimeligt og uacceptabelt.
