Fiskeriet frigives d. 1. april. Kvoten forventes at blive på 322.297 tons. Til rationsfiskeri afsættes 5% af den samlede mængde.
IOK fartøjer, som er optaget på licens nummer 1138, er automatisk tilmeldt tobisfiskeriet. Fartøjer som ønsker at deltage i rationsfiskeriet fra 1.4.2011, skal ansøge om optagelse på licenslisten senest 29. marts.
Det forventes, at Danmark tildeles 322.297 tons tobis i 2011. På den baggrund har Fiskeridirektoratet nu sendt ”startvilkår for tobisfiskeriet i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen” i høring.
Fiskerireguleringen er i 2011 opdelt i 7 områder, hvoraf område 1, der dække store områder af den sydlige og centrale del af Nordsøen, er langt det betydeligste, med en samlet kvote på 282.457 tons.
I Kattegat åbnes der for et fiskeri inden for en samlet mængde på 395 tons. Indtil videre er det ikke tilladt at fiske tobis i Skagerrak og Norsk zone.
Rationsfiskere må fra start lande 100 tons pr. rejse og maksimalt 250 tons pr. kalenderuge.
Der er høringsfrist frem til 21. marts, kort efter forventes et bilag 6 dokument udsendt med de endelige bestemmelser.