Nye beregninger viser, at prestigeprojektet med en Energi-Ø i Nordsøen vil koste staten over 50 milliarder kroner. I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange, lyder det i en kommentar.
S-regeringens helt store grønne prestigeprojekt, Energi-Øen i Nordsøen, risikerer at koste staten mange milliarder kroner. Nu har klimaminister Lars Aagaard (M) sat projektet på pause og trukket bremsen, for at se på alternative modeller.
Nye modeller for Energiø Nordsøen skal analyseres
Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en Energi-Ø for at indfri havvinds-potentialet i Nordsøen. Regnebrættet er nu imidlertid gjort op for det nuværende Energi-Ø Nordsø-koncept, og økonomien er udfordret. Derfor udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet, så flere muligheder for et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds.
I Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 blev et helt nyt koncept født: Energi-øer. Projektet var det første af sin slags i verden og kan blive en væsentlig brik i indfrielsen af havvinds-potentialet i Danmark – og i særdeleshed i Nordsøen.
Det er derfor også et koncept, der har været under udvikling siden, og som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen sammen med statens rådgivere og øvrige samarbejdspartnere løbende bliver klogere på. Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 mia. kr. Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler.
Stillingtagen til hvordan projektet realiseres på en hensigtsmæssig måde udskydes derfor til senere på året, og dermed offentliggøres udbudsmaterialet ikke – som ellers planlagt – før sommerferien.
»Vi skal udnytte det store havvinds-potentiale, der er i Nordsøen, og regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø i Nordsøen. Projektet er vigtigt for både Danmarks og Europas grønne omstilling såvel som for forsyningssikkerheden. Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året,« siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Regeringen planlægger at udbygge massivt med vedvarende energi frem mod 2030. At man nu bruger nogle ekstra måneder på at undersøge, hvordan projektet kan billiggøres, ændrer ikke ved, at Danmark har rigeligt med grøn strøm i årene, der kommer. Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier banet vej for massiv havvinds-udbygning frem mod 2030, hvor 9 GW havvind potentielt kan blive til 14 GW eller mere, hvis markedet vil det, jf. Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energi-ø Bornholm.
- Energiø Nordsøen skal producere mindst 3 GW i sin første fase og mindst 10 GW, når projektet er fuldt realiseret.
- Energiø Nordsøens første fase skal realiseres senest i 2033 og være fuldt udbygget hurtigst muligt og med 2040 som sigtepunkt under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindelser.
- Den seneste aftale om Energiø Nordsøen, Udbudsforberedende delaftale II om udbud af energiøen i Nordsøen, blev indgået den 3. oktober 2022. Efterfølgende er de endelige beregninger af rentabilitet blevet udarbejdet.
- En energiø er et knudepunkt for opsamling og distribution af strøm. I den danske kontekst forbinder energiøer også flere energimarkeder via interconnectorer. En energiø er som udgangspunkt ikke et fast koncept, da eksempelvis Energiø Bornholm adskiller sig fra det nuværende koncept for Energiø Nordsøen. En energiø kan fx også være platformsbaseret, hvilket er én af de muligheder, der skal undersøges nærmere i de kommende analyser.
