Rederiet JFK køber norsk not/trawler

Rederiet JFK køber norsk not/trawler

Skibet, der får navnet Slættaberg, er allerede indsat i fiskeri
Rederiet JFK i Klaksvík har købt det norske fiskefartøj Knastafjord. Skibet får navnet Slættaberg – et navn som i forvejen er kendt i rederiet.

Slættaberg skal fiske og modtage makrel direkte ved fiskefelterne. Desuden oplyses det, at der skal landes fangster direkte ved virksomheden Faroe Pelagic i Kollefjord.

Mandag er fartøjet indsat i aktivt fiskeri. Der partrawles sammen med et andet færøsk fartøj, Næraberg, og der fiskes efter makrel i et område syd for Færøerne.

Handelsprisen for fartøjet er ikke oplyst.

FiskerForum.com