»Det koster kroner på bundlinjen,« udtaler Helle Siegstad, som er afdelingschef for fisk og skaldyr på Grønlands Naturinstitut til den grønlandske avis KNR.
Baggrunden er at det grønlandske landsstyre (Naalakkersuisut) igen i år har fastsat enkelte kvoter væsentligt højere end den biologiske anbefaling lægger op til.
Det har fået den grønlandske afdelingschef til tasterne, for som hun påpeger, når fiskekvoterne er højere end den biologiske anbefaling, kan det på længere sigt koste fiskerne penge. »Den biologiske rådgivning er afgivet på basis af de informationer, vi har. Den prøver at give en vurdering på, hvordan man udnytter en fiskebestand bedst muligt, og hvordan fiskeriet kan få det optimale ud af bestanden,« slutter Helle Siegstad.
Det er efter afdelingschefens bedste mening, helt urentabelt at gå imod de biologiske anbefalinger omkring størrelsen af fiskekvoterne. For kvoterådene handler jo netop om den optimale udnyttelse af fiskeressourcerne og ikke et overfiskeri, som i værste fald kan udrydde en fiskebestand.
»Man får en dårligere udnyttelse af bestanden, hvis rådene ikke følges. Det vil sige man kan risikere, at få for mange små fisk, som ikke kan udnyttes. Man risikerer at fiskerne får problemer økonomisk, hvis bestanden fiskes så langt ned,« forklarer Siegstad videre. Det er dog ikke alle kvoteråd der ligger over anbefalingerne, men at det især drejer sig om fiskeriet efter torsk indenskærs og fiskeriet i nord efter hellefisk.
