Selvom fiskeriminister Rasmus prehn (S) skal have stor ros for den sidste tids kontrol med de hollandske bomtrawlere’s ulovlige hærgen langs Vestkysten, så er der i fiskeriet fortsat, mildt sagt, nogle knaster der skal ryddes af vejen.
Det kom frem på ministerens dialogmøde på Havnen i Hirtshals, mandag den 9. januar 2022, hvor Rasmus Prehn (S) havde sat fiskeriet og fiskeribranchen stævne til, over en kop kaffe og sammen med administrationen fra Slotsholmen, at få en fiskesnak i øjenhøjde med fiskerne og dermed fokus på deres problemer og udfordringer.
Dagsordnen er hvordan dansk fiskeri fremtidssikres og allerede fra mødets start, var flere mødt op og parate med relevante spørgsmål omkring fiskeriets problemstilling, som den ser ud netop i dag.
Blandt andet havde Morten Kirkedal, ivrig og aktiv debattør omkring fiskeriets udfordringer, taget et par plancher med, der på udemærket vis udstillede og satte ministeriets sidste trawlforbud i bælthavet og kvotestramninger i Østersøen, i perspektiv. En cocktail der med en bittersød smag, er ovenud svær at sluge for langt de fleste fiskere. Men som måske også lidt overraskende hindre nogle af den socialdemokratiske regerings egne ideer om den helt rigtige klimavenlig ernæring, i at kunne gennemføres.
Fiskeriministeren påpegede selv, så sent som i efteråret 2021, i et interview med landbrugsavisen, »socialdemokratiet satser meget på klimafronten – for så når man længere,« fortalte Rasmus Prehn (S) dengang.
Men man kan også satse så højt, at man rammer helt ved siden af skiven. Og netop et sådant skud, hvor det tegner til, at den socialdemokratiske fiskeriminister risikerer, at skyde helt forbi, tegner sig nu efter en diskussion over kaffekoppen i Jolleklubben ved Cafe Møller i Havnegade i Hirtshals.
Selvom de fremlagte tal er »old news«, så bliver de uhyre aktuelle, når de sammenfattes med hvilke redskaber fiskene fanges med og i hvilke mængder de ilandbringes. Målsætningen er efter fiskeriministerens mening, flere skånsomt fanget kystfisk til familien Danmarks middagsbord. Men fiskeriet her, med passive redskaber og snurrevod udgør kun godt 10 procent af dansk fiskeri, mens resten fanges med trawl.
Og her opstår problemet, for mængden af fisk reduceres i takt med, at der indføres nye trawl-fri zoner og med flere områder der henlægges som natura 2000 eller habitats-områder eller lavvandede banker der reserveres til havvindmølleparker og energi-øer samt indvinding af sand, grus og ral på havet / rådstof-indvinding m.m., så falder mængden af fisk også.
Interessen for de marine områder er store og stadig stigende, så presset er vedholdende. Faktisk så stort at det altovervejende trawlfiskeri, der leverer knapt 90 procent af al dansk-fanget fisk, nu trues og dermed risikere en lukning.
Klimavenlige fisk – Logikken er til at få øje på
Især når man sammenligner fisk og skaldyr med kød fra gris, køer og får. CO2 udledning pr kg fødevare ved fisk er helt nede på 0,43 Co2 pr. kg kød, hvor lammekød ligger milevidt fra dette, med hele 21,40 Co2 pr. kg kød.
Måler man op på forskellen mellem det passive fiskeri med garn, tejner og bundgarn, landes der for 226 mio. kr., hvor trawlfiskeriet lander for 2,2 mia. kroner. Disse tal målt i procent af totalfangsten i Danmark, så lander trawl- og notfiskeriet omkring 90 procent og garn- og tejnefiskeriet ligger på omkring godt 10 procent.
Det matematiske regnestykke er ikke så svært at regne ud, for forsvinder en stor del af dansk trawlfiskeri, så vil engrosleddet, der modtager fiskene, skulle erstatte dette med fisk landet fra andre lande, hvor de efterfølgende skal fragtes til Danmark og forarbejdes, inden de ryger videre i forhandlerleddet. Dennegang med et endnu større Co2 aftryk, end hvis fiskene var landet fra dansk farvand og med en mindre grad af Co2 aftryk og dermed et betydeligt bedre klimaregnskab.
Da næsten 80 procent af dansk trawl-fisket fisk er certificeret efter Marine Stewardship Council (MSC mærket fisk -den blå fisk) så burde det ikke være noget problem, at indlemme trawlfiskeriet som både værende et bæredygtigt og skånsomt fiskeri.
Diskussionen fortsatte på Cafe Møller
Emnerne stod i kø for at blive diskuteret, såsom Tobisfiskeriet, Brexit-aftalen, ophugningsstøtte, havplan, kameraovervågning og meget andet, men dagen var heller ikke forbi endnu, da FiskerForum.dk fik en snak med Morten Kirkedal.
Landingsværdien af fisk fordelt på fiskerityper i kr.
Landingsværdien af fisk fordelt på fiskerityper i procenter.Landingsværdien af fisk fordelt på fiskerityper i procenter.