Theresa May’s rejse til Strasbourg og premierministerens møde med Jean-Claude Juncker i ellevte time, har sikret May juridisk bindende tilføjelser til Brexit-aftalen. Tilføjelser der måske kan ændre afstemningen om den omstridte skilsmisseaftale i det britiske parlament, til et ja. Men også kun måske, for ingen ved med sikkerhed hvorledes afstemningen vil ende.
Håbet er, at May’s egne kritiske konservative samt ikke mindst de 10 medlemmer fra det lille nordirske støtteparti DUP, vil accepterer de juridisk bindende tilføjelser til Brexit-aftalen og stemme for.
Det er ikke selve ordlyden i Brexit-aftalen, der er ændret, men der er istedet tilføjet en række, præciseringer og juridiske garantier, der omhandler det omtålelige emne, om briternes mulige stavnsbinding i EU’s toldunion, hvis grænsen mellem Irland og Nordirland, skal forblive åbne, efter briternes exit fra EU.
I aftalen står der blandt andet, at man inden slutningen af 2020, skal drøfte hvorledes grænsen mellem Irland og Storbritannien skal løses, uden at briterne skal blive i EU’s toldunion på ubestemt tid.
En feberredning på målstregen
Mod mange odds, har May’s igen overlevet en uge i britisk politik, hvor man igen har diskuteret om Theresa May og den konservative regering ville overleve ugen ud. Det lykkedes, og tirsdag stemmer Underhuset, endnu engang om May’s Brexit-aftale, der af EU Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har fået følgende ord med på vejen, »Nogle gange får man en chance til i politik. Men det der tæller er, hvad man gør med den ekstra chance man har fået. Det kommer ikke en tredje chance, dette er den sidste,« understregede Jean-Claude Juncker på pressemødet afholdt sent i Strasbourg, efter Theresa May’s besøg.
Theresa May understregede også i hendes kommentar til aftalen, »der er brug for juridisk bindende ændringer til aftalen og det har vi fået. Så nu er tiden kommet til, at vi skal stå sammen og bakke op om denne forbedrede Brexit-aftale, så vi kan levere det, som det britiske folk har bedt os om.«