Vores kære politikere arbejder på mange måder hårdt i at forbedre vores klima, som vi alle sammen forhåbentligt bakker op om, og hatten af for det. Det er på ingen måder en nem opgave.
Når vi står på tærsklen til 2025 bliver en ny CO2-afgift pålagt færger, fly og fiskeri. Den juridiske vejledning beskriver flot at afgiften alene pålægges indenrigsfærgefart, men ikke udenrigsfærgefart. Det sker givetvis fordi så vil færgerederiet alene modtage brændstof i den udenlandske havn for at undgå afgiften i Danmark, og dermed ”ødelægge” konkurrenceevnen for erhvervene i Danmark. Så fornuftigt nok sørger man få at holde konkurrenceevnen intakt for danske virksomheder, så vi ikke taber arbejdspladser og skatteindtægter.
Det samme gælder afgiften på fly, idet det alene aer indenrigsflyvninger, som pålægges afgift, mens udenrigsflyvninger fritages for afgift helt analogt til ovennævnte argumentation. Ganske fornuftigt for at bibeholde vores arbejdspladser og skatteindtægter.
MEN når det kommer til fiskeriet, så beskriver den juridiske vejledning nærmest intet, og derfor bliver afgiften pålagt alle fiskefartøjer som får brændstof i danske havne. Her sondres der ikke imellem fiskeriaktivitet i dansk farvand eller i internationalt farvand/andet nationalt farvand.
Danske fiskere fra hovedsagelig Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande, fisker langt udenfor Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ). Ved at pålægge disse fiskere en CO2-afgift jf. ovenstående, så vil de ikke længere kunne konkurrere med tilsvarende udenlandske fiskere. For at opretholde konkurrenceevnen må de danske fiskere således sikre de kan få brændstof på samme vilkår som de udenlandske, og derved ”tvinger” vi de danske fiskere til at få brændstof udenfor Danmark. Det kan ske ved at gå til en udenlandsk havn og dermed også losse fisken i samme havn eller modtage brændstof på havet udenfor 12-sømils grænsen.
Alternativet for fiskerne er at nedlægge fiskeriet helt. Andre artikler har omtalt konsekvensen af den nye afgift medfører 45% af fiskerierhvervet bliver ikke lønsomt.
De danske fiskere vil enten gå til UK eller Sverige/Tyskland, hvor de vil få brændstof uden afgifter. Fra Sverige/Tyskland vil fisk givetvis blive transporteret på lastbil til det danske marked. Derved har de danske politikere opnået deres mål om at få et mindre dansk CO2-aftryk, da brændstof til fiskerne vil komme på Sveriges eller Tysklands CO2-aftryk, men for miljøet samlet set er CO2-aftrykket steget. Vi skal vel ønske de danske politikere tillykke med de har nået deres mål om et mindre DANSK CO2-aftryk, men desværre lider miljøet unødig last.
De eneste alternativ til fiskerne er at modtage brændstof til søs udenfor 12-sømil grænsen, hvilket alene kan ske i Skagen/Aalbæk bugt. Her kan fiskerne få brændstof fra leverandører fra UK, Sverige eller Estland, som har olieskibe liggende klar til at levere udenfor 12-sømil grænsen i internationalt farvand.
De er også et par danske leverandører, men de kommer med olien fra Danmark, og derfor pålægges denne olie også afgift. De kan derfor ikke konkurrere med de udenlandske brændstofleverandører, og dermed må de danske leverandører se et forretningsområde gå tabt med tab af arbejdspladser og følgende reducerede skatteindtægter for den danske stat.
Uanset om fiskerne vælger en udenlandsk havn eller få brændstof til søs udenfor 12-sømil grænsen, så har vores kære politikere sørget for tab af mange arbejdspladser og ikke mindst et betydeligt skattegrundlag alene ud fra et ønske om at kunne reducere det danske CO2-aftryk selv om det samlede aftryk et større for vores miljø. Det er sørgeligt at vores politikere tager beslutninger som er til ugunst for det samlede miljø alene for at få et reduceret DANSK aftryk.
Tænk på de mange erhverv som servicerer det danske fiskeri i de danske fiskerihavne. Dermed har politikerne sørget for at fjerne de mange arbejdspladser i havnerelaterede virksomheder, og ikke mindst reducere skatteindtægterne fra samme erhverv. Har vi som land virkelig råd til det ?
Det er nemt at komme med kritik at beslutninger lavet af vores politikere, og så bør man tillige også komme med fornuftige løsningsforslag.
Her kan man netop skele til en CO2-afgift indført i år i EU-farvande for alle kommercielle skibe. Disse skibe skal betale en CO2-afgift for hvert tons fossilt brændstof de brænder af i EU-farvand uanset om de er fra Europa, Nordamerika, Asien eller et helt fjerde sted. Dermed bibeholder man konkurrencevilkår uændret mellem de forskellige aktører. Provenuet herfra skal gå til at fremme bæredygtige løsninger.
Læren herfra er at man ikke skal indføre nationale afgifter på en international industri, men indfører afgiften på et internationalt niveau, så man kan bibeholde konkurrenceevnen landene imellem, og dermed arbejdspladser og skatteindtægter. De danske politikere skal derfor ikke indføre en CO2-afgift på danske fiskere, som fisker internationalt, men arbejde for at man indfører afgiften på et internationalt niveau. Vi vil alle sammen gerne tage vejen mod et mere bæredygtigt grundlag, men vi skal gøre det sammen med alle i EU. Så tilbage til indledningen – fiskeriet skal have samme sondring mellem national- og udenrigsfiskeri som færger og fly har fået.
Det kan vel ikke passe at vi skal ofre hele vores fiskerierhverv for at kunne rapportere et pseudo-forbedret klimaaftryk i Danmark.
skrevet af Steen Møller, CEO, Malik Energy A/S
