Grønlands største private arbejdsgiver, Polar Seafood Greenland, leverede et stærkt regnskab i 2024 med både vækst og løftet bundlinje. Men nye politiske beslutninger presser nu selskabets fremtidige indtjening og investeringslyst.
Polar Seafood Greenland kan se tilbage på et tilfredsstillende 2024 med en omsætning, der voksede med over 100 mio. kr. til 1,6 mia. kr., samt en næsten fordobling af driftsresultatet til 95,4 mio. kr. Alligevel er det ikke de gode tal, der fylder mest i selskabets ledelsesberetning.
Tværtimod peger selskabet på en dyster fremtid, hvor politiske beslutninger i form af Grønlands nye fiskerilov – vedtaget af Inatsisartut i december 2024 – risikerer at sætte alvorlige begrænsninger for fremtidig aktivitet.
»Vi forudser, at det kan blive vanskeligt at få finansieret de nødvendige fremadrettede investeringer i fiskeriet,« skriver ledelsen med direktør Miki Jonas Brøns i spidsen.
Kvotechok rammer forretningen
Den største bekymring hos Polar Seafood Greenland er den bekendtgørelse, som reducerer selskabets hellefiskekvote med over 30 %. Kvoten har hidtil været en afgørende del af grundlaget for to store trawlere – heraf én i samarbejde med eksterne investorer.
»Forretningsgrundlaget for de to trawlere bliver drastisk forværret,« lyder det i årsrapporten, hvor ledelsen også advarer om, at kapaciteten i forvejen ikke er fuldt udnyttet.
Selskabet har som konsekvens anlagt sag mod Naalakkersuisut og kalder beslutningen »uacceptabel forvaltningsskik.« Bekymringen rækker dog ud over egen bundlinje. Polar Seafood ser hele fiskeriets udvikling i Grønland truet: »Der er lagt store begrænsninger ind for os – også når det gælder om at være fødselshjælper for en ny generation af fiskere,« fremgår det.
God indtjening trods svær start
Året 2024 begyndte vanskeligt for Polar Seafood, med store mængder havis, der hæmmede fiskeriet de første måneder. Derudover var der ingen loddekvote, hvilket ramte selskabets datterselskab Polar Pelagic økonomisk. I 2023 udgjorde lodden en væsentlig del af indtjeningen.
Til gengæld har selskabets udenskærs trawlere haft fornuftige fangster af rejer, hellefisk, torsk og rødfisk – med acceptable priser på verdensmarkedet. Og der var ingen ekstraordinære værftsophold, som det var tilfældet i 2023.
Det samlede resultat før skat landede på 119,2 mio. kr., og der foreslås et udbytte på 18 mio. kr. til ejerne – blandt andre direktør Miki Jonas Brøns og meddirektørerne Bent og Laila Friis-Salling.
Bekymret blikket mod 2025
Trods de positive nøgletal peger ledelsen på, at 2025 kan blive et mere udfordrende år. Med reducerede kvoter forventes et lavere aktivitetsniveau og dermed også et lavere resultat – omtrent på niveau med 2023, hvor resultatet før skat var 84 mio. kr.
Samtidig rejser Polar Seafood Greenland en bredere kritik af den politiske tilgang: »Vi håber på, at et nyt og mere erhvervsvenligt Naalakkersuisut vil basere fremtidige beslutninger på grundige økonomiske analyser,« lyder det i regnskabet.
Samfundsansvar og økonomisk tyngde
Polar Seafood Greenland understreger i ledelsesberetningen sin rolle som Grønlands største private arbejdsgiver. I 2024 udbetalte selskabet 528 mio. kr. i løn til sine 557 ansatte, 411 mio. kr. til eksterne fiskere – og bidrog med 175 mio. kr. i fiskeriafgifter til den grønlandske økonomi.
Med en egenkapital på 1,6 mia. kr. og en stærk markedsposition er selskabet fortsat en central aktør i Grønlands vigtigste erhverv – men fremtiden afhænger nu i høj grad af politiske beslutningstagere.
