I en åben opfordring og på vegne af flere Bierhvervsfiskere, vil fisker Søren Nordshøj fra Helsingør gerne i dialog med en eller flere kompetente personer, som kan og vil hjælpe fiskerne med at opdaterer reglerne for bierhvervs-fiskeriet.
»Vi har desværre måtte konstatere, at de to fiskeri-organisationer; Danmarks Fiskeriforening producent Organisation DFPO og Foreningen for Skånsomt kystfisker (FSK-PO)forening åbenbart ikke er interesseret i bierhvervs-fiskeriet,« skriver Søren Nordshøj i sit indlæg.
Derfor appelerer han med denne skrivelse, til alle der har mulighed for at hjælpe bierhvervsfiskerne i Danmark, nu hvor alle kan se hvorledes nedskæringerne i de indre danske farvande rammer, og hvor svært det bliver fremadrettet, fortsat at være beskæftiget som erhvervsfisker, og opretholde en fornuftig og rentabel økonomi.
Tænk positivt og grib muligheden
»Hvis bierhvervs-fiskeriet istedet bliver udbygget og ikke bliver nedprioriteret som i øjeblikket, kan vi hjælpe med forsyningen af lokalt fanget frisk fisk,« understreger Helsingør-fiskeren videre.
Men som det ser ud nu, så bliver Bierhvervs-fiskerne behandlet uretfærdigt. Fritids-fiskerne kan næsten gøre hvad de vil uden de helt store konsekvenser. De fisker med flere redskaber end tilladt og de sælger mange gange fisken sort, mens bierhvervs-fiskerne både skal betale moms og skat af salget, samt en årlig afgift på 2.000,00kr, for at være registreret, så man kan sælge sine fisk.
Giv Bierhvervsfiskerne bedre betingelser
- Tilgangen til at søge om at blive bierhvervs-fisker skal revideres, med en samlet oversigt over hvad der skal søges om og hvor!
- Det kan ikke være rigtigt at antallet af fritids-fiskere skal bestemme hvor mange bierhvervs-fiskere der kan være i et givent område.
- Redskabsmængden revideres, dem der vil fiske med 20 åleruser jævnfør Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand § 14, for at få økonomien til at løbe rundt (Fritids-fiskerne fanger mere end erhvervs- og bierhvervs-fisker af Aal)
- Revidere bestemmelsen for fiskeri med reje-ruser.
- Fritagelse for at føre logbog i vintersæsonen da farvandserklæring er nok, da det ikke er de store mængder der fiskes fra små-både.
Søren Nordshøj håber at få en god dialog til gavn for Bierhvervsfiskeriet og deres kunder.
Partsindlæg af Bierhvervsfisker Søren Nordshøj – Willumsensvej 22 – 3000 Helsingør Mail: nordshøj@mail.dk – Telefon: 5192 6148