Efter en lille uge på beddingen på Grenå Skibsværft er Kim Petersen og RS 73 Annika igen i Kattegat på fiskeri efter søtunger.
På grund af sløj fiskeri valgte skipper Kim Petersen at kontakte Grenå Værft om en mindre monteringsopgave. ”Da vi landede i Grenå var det oplagt og meget tidsbesparende, hvis Grenå Værftet kunne udføre arbejdet,” siger en yderst tilfreds Kim Petersen efter udførelse af arbejdet.
Det 10 meter lange fartøj har fået bøjet nogle hjørner rustfri stål, så trawlskovlene ikke slider på glasfiberet. ”Arbejdet er blevet udført professionelt og jeg er meget godt tilfreds med løsningen og samarbejdet med værftet og Kenny Mathiessen,” siger skipper Kim Petersen, som selv hjalp til under hele forløbet.
For et par måneder siden lavede samme værft ny garnering i hele styrehuset, installerede varmevandsbeholder og en ferskvandsbeholder med plads til ca. 200 liter. ” Vi er glade for aktivt og tilbagevendende kunder, da det er tegn på tilfredshed,” siger værftschef Kenny Mathiessen.
Grenå skibsværft fik ny ejer i maj måned 2010. Der overtog HSM Industri værftet med Esben Møller som ny bestyrelsesformand og Kenny Mathiessen som den daglige leder.