Det er Naturstyrelsen der med købet af katamaraner fartøjer, får nogle noget hurtigere skibe, der således effektivisere overvågningen af havet betydeligt.
Naturstyrelsen har købt to nye skibe til at overvåge vandmiljøet og naturen på havet. Skibene sejler 50 procent hurtigere end de gamle overvågningsfartøjer. De udstyres nu med moderne laboratorier til at analysere vandprøver og med kahytter til besætningen.
De nye katamaraner sejler meget hurtigere, end vi er vant til. Det betyder, at vi er hurtigere fremme ved de havområder, vi skal overvåge. Og det giver mere tid på at holde øje med fisk og bunddyr og kontrollere vandkvaliteten, siger Søren Larsen, funktionsleder i Naturstyrelsens rederifunktion.
De fem byttes ud med 2 nye fartøjer
Indkøbet af de moderne skibe betyder, at Naturstyrelsen fremover kan klare sig med færre fartøjer end i dag. De fem gamle miljøskibe vil i den kommende tid blive solgt. Den samlede besparelse ved at bruge de nye katamaraner vurderes til at være en million kroner om året.
De 17 meter lange katamaraner har, siden de blev bygget for 4 år siden, løst opgaver for off-shore vindmølleparker i England. De vil nu bliveombygget og indrettet til miljøskibe, inden de stævner ud i 2016.