Organisationer er skuffede over en uambitiøs hav-plan

‘Den er under al kritik’ lyder det samstemmende fra de fleste miljøorganisationer, der ikke finder nye tiltag i miljøministerens indsatsprogram, der skal redde havmiljøet.

Det skriver DR Nyhederne

Danmarks Havstrategi II Tredje del »Indsatsprogram« er sendt i høring – Læs den her

Der har været mange historier fremme i den sidste uges tid omkring iltsvind og kvælstofforurening, som miljøminister Magnus Heunicke (S) flere gange har måtte kommentere på og forholde sig til. De mange rapporter og billeder, fra nærmest livløse og døde havbunde i de danske fjorde og fra enkelte kystnære havområder, har været det helt store emne og miljøministeren har været skydeskive for flere Miljø-organisationer samt skrivende medier.

Påstand fra Miljøorganisationernes side: Hovedårsag til kvælstofforurening er udledninger fra landbruget og fiskeri med bundtrawl

1. I det første udskammer man Landbruget (Syndebuk nummer 1) Men man kunne også tilføje byernes udledninger, fra rensningsanlæggene og deres mere end 4.500 overløbsbygværker der ved skybrud sender tonsvis af fæces samt millioner og atter millioner af liter urenset spildevand direkte ud i vores havmiljø.
2. Men det andet udskammer man fiskeriet (Syndebuk nummer 2) Men fiskeri med bundtrawl har ikke noget med iltsvindet at gøre – men det er som om, at hvis en løgn bliver fortalt tilstrækkeligt mange gange – så tror man til sidst selv på den. (en trawl-påstand som især Danmarks Naturfredningsforening står på mål for). Men på sand- og grusbund har bund-trawl reelt ingen negative effekter. Strømme og vandbevægelser forårsaget af vinden påvirker her havbunden langt mere, end bundtrawl gør. Bundtrawlet har derfor ingen målbar effekt på havbund bestående af sand og grus, som er den bundtype langt de fleste danske trawlere fisker på.

Udskamning af bestemte grupper har ét formål
Når miljøorganisationer retter opmærksomheden mod akutte problemer som forurening af havmiljøet med kvælstof og brug af »skadelige« fiskemetoder som bundtrawl, kan det vække følelser og bekymringer hos offentligheden. Dette skaber en platform for at mobilisere støtte til deres sag. De er dygtige til at formulere målrettede budskaber og brandingkampagner, der appellerer til følelser og værdier hos en bred vifte af mennesker.

Men nogle gange ser man, at udbredelsen af disse påstande, også finder vej til andre interessegrupper, herunder videnskabsfolk og politikere, som danner alliancer med miljøorganisationerne, som således styrker kampagnerne og inddirekte giver dem større indflydelse på den offentlige mening, men også på de politiske beslutninger og reguleringer.

HUSK – det er vigtigt at bemærke, at mens udskamnings-kampagner kan være effektive til at skabe bevidsthed og mobilisere offentligheden, er det endnu vigtigtere at stræbe efter en konstruktiv dialog og samarbejde mellem alle interessenter, herunder landbruget, fiskeriet og miljøorganisationerne, for at finde bæredygtige løsninger på de miljømæssige udfordringer. Udskamning af enkelte erhvervsgrupper bør ikke være vejen frem.

Regeringens Hav-indsats 
Ovenpå de mange historier om iltsvind og årsagerne til det, så mener flere Miljø-organisationer også, at det er skuffende at læse om regeringens hav-indsats, som blev sendt i høring i sidste uge. Her er der nemlig ingen nye initiativer kommet på bordet, og det går ikke, mener blandt andet Danmarks Naturfredningsforening

Maria Reumert Gjerding præsident for Danmarks Naturfrednings-forening DN siger i en kommentar til DR Nyhederne, »Vi har en regering, der slet ikke tager den kritiske tilstand, som vores hav er i, alvorligt. Det, synes jeg, er ekstremt bekymrende, og det er under al kritik.«

Samme kritik kan man blandt andet høre fra Sportsfiskerforbundet og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation.

Miljøministeren forsvarer sin hav-plan
Selv forsvarer miljøministeren Magnus Heunicke (S) sig med, at »programmet løser ikke alle havets problemer«. Han siger »Hav-indsatsen, der nu er blevet sendt i høring, er en samlet beskrivelse over indsatser, der allerede er besluttet, og som skal forbedre havmiljøet. Der står ligeledes i forordet til denne, at den ikke indeholder nye større initiativer.«

De danske farvande er præget af et »historisk stort« iltsvind og har ikke været så ilt-fattigt i mere end 20 år. Det slog en rapport, der stammer fra Nationalt Center for Miljø og Energi, fast i sidste uge.

Det lukrerer mange miljøorganisationer på, ved også at udskamme og kritiserer hav-planen, så man udadtil står som »beskytterene« af vores fælles farvande, som bælter og fjorde samt stræder og sunde. Om de påstande som fremkommer her, enten er løgnagtige eller ligger langt fra sandheden, er for så vidt ligegyldigt for organisationerne. For målet helliger åbenbart midlet.