Der kan nu søges om tillægsmængde fra flidspuljen til kystfiskere i august og september måned.
Så er du kystfisker og tilmeldt den tidsubegrænsede ordning, kan du, som en del af flidspuljen for kystfiskere få tildelt ekstra mængder af torsk, tunge og rødspætter. Det har du mulighed for, hvis du har opfisket mindst 50 procent af dit fartøjs egne årsmængder (ekskl. kystfiskertillæg).
De næste frister for at søge om tillægsmængde ligger hhv. den 31. august og 30. september 2018 og vedrører følgende kvoter:
august 2018
- Torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24
- Torsk i Skagerrak
- Rødspætte i Østersøen og Bælterne
september 2018
- Tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne
Du kan søge om tillægsmængde for ovenstående kvoter såfremt dit fartøj har landet mindst 50 procent af årsmængden på ovenstående kvoter.
Se det samlede overblik over ansøgningsfrister her
Hvem kan søge?
Ejere af fartøjer fra begge kystfiskerordninger kan søge.
Tillægsmængder fordeles i første omgang til FKA-kystfiskerfartøjer i den tidsubegrænsede ordning. Hvis der er tillægsmængder tilbage i flidspuljen herefter, vil de blive fordelt til fartøjer i den tidsbegrænsede ordning, såfremt der er ansøgt inden tidsfristen.
Sådan søger du?
Send e-mail til licensadm@fiskeristyrelsen.dk
Læs mere om kystfiskerordningerne her BEK nr. 1604 af 19/12/2017 – Kapitel 6 om kystfiskeri §§61-74
Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsen på tlf. 72 18 56 00 eller sende en e-mail til mail@fiskeristyrelsen.dk.
Kilde: Fiskeristyrelsen FiskerForum.dk