80 hollandske trawlere står til at modtage ophugningsstøtte på sammenlagt 155.000.000 euro (1,2 mia Dkr) og 31 danske fiskefartøjer står til ialt 203 mio Dkr. Dvs at hollandske fiskere i gennemsnit står til at få over dobbelt så meget i kompensation og ophugningsstøtte, end de danske fartøjsejere.
Hollandske fiskere får 14,4 mio i gennemsnit pr. båd – danskerne får 6,5 mio pr. båd – En umiddelbart helt vanvittig stor forskel, som burde afkræve en forklaring fra Fiskeristyrelsen – Har reglerne for opnåelse af kompensation og ophugningsstøtte været for skrappe fra dansk side, eller har man fra dansk side blot ønsket at bruge de 2 mia. kroner, stillet til rådighed fra EU’s Brexit-reserve – til andre formål?
Den 15. september 2022 åbnede Fiskeristyrelsen støtteordningen »ophugning af fiskefartøjer« som følge af Brexit. Støtten skal mindske de negative konsekvenser af Brexit for fiskerisektoren ved at give erhvervet mulighed for at tilpasse sig den nye situation med reducerede kvoter. Under ordningen kunne fiskere således søge støtte til bl.a. ophugning af deres fartøjer. Ordningen lukkede for ansøgninger den 1. november 2022.
For hollændernes vedkommende, har det primært også været Brexit’s negative konsekvenser, der har fået de hollandske fiskere til at søge Regeringens »Buy-out« ordning (ophugnings-støtte) til deres fartøjer og fiskeri. Men vindmølleparker og høje brændstofomkostninger har også gjort, at et stort antal i hollandsk fiskeri nu ansøger om økonomisk kompensation, til at forlade fiskeriet helt.
Enden på det hollandske trawlerfiskeri syntes derfor indenfor rækkevide, nu da en stor del af den hollandske flåde har tilmeldt sig den hollandske regerings »buy-out« ordning, oplyser NOS (Nederlandse Omroep Stichting – TV station).
I alt vil omkring 40 af de 120 hollandske trawlere, der fisker rødspætte og tunge i Nordsøen, forblive i fiskeriet, men det forventes at have en stor afsmittende effekt på resten af fiske-industrien, siger TV-selskabet.
Stor fiskeauktion i Holland lukker
Som konsekvens heraf, lukker fiskeauktionen i Den Helder nu helt, og trawlere skal nu fremover søge til auktionen i Den Oever eller i IJmuiden, for at losse deres fangster, siger TV-selskabet videre, men peger samtidig på, at udviklingen af havvindmølleparker og de ekstremt høje brændstofpriser, alle har haft en afgørende og negativ indflydelse på fiskeriet og fiskeindustrien.
Ligeledes har EU’s beslutning om ikke at tillade puls-fiskeri (el-fiskeri) længere, heller ikke været et skub i den rigtige retning for hollænderne. Forbuddet var et stort slag mod de hollandske bomtrawlere. Den hollandske regering har afsat svimlende 155 millioner euro (1,2 mia. Dkr) i deres »buy-out« kampagne, til at købe trawlerne ud, idet beløbet pr. skib varierer i takt med størrelse og kvote. De, der beslutter sig for kompensationen, får forbud mod at investere i fiskeindustrien i de næste fem år.
EU indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale med Storbritannien om det fremtidige forhold efter Brexit.
Aftalen betyder blandt andet, at der i perioden 2021-2025 gradvist indfases en permanent overførsel af kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande.
Disse kvotereduktioner omfatter også flere bestande, der er vigtige i dansk fiskeri, f.eks. torsk, sild og tobis i Nordsøen.
For at afbøde de negative konsekvenser af Brexit, særligt i de regioner og sektorer der er mest negativt påvirket af konsekvenserne, har Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union vedtaget en forordning om en samlet Brexit-tilpasnings-reserve (Brexit-reserven). Danmark står til at
modtage omkring to milliarder kroner fra Brexit-reserven, som skal fordeles til fiskerierhvervet og øvrige erhverv.
Regeringen og Folketingets partier indgik den 16. december 2021 en politisk aftale om at udmønte ca. 1.270 mio. kr. fra EU’s Brexit-reserve til fiskerisektoren. Formålet er at kompensere fiskerne for reduktion af fiskekvoter, samt hjælpe sektoren og lokalsamfundene til en omstilling til forholdene efter Brexit.
Udmøntningen sker igennem en række indsatser inden for blandt andet kompensation til fiskere for kvoteværditab, struktur-tilpasning af fiskeriet og kompensation til forarbejdnings-industrien.