Norske forsøg med opdræt af de lusespisende stenbidere til aflusning af laks, ser ud til at lykkedes.
I dag bruger norske havdambrugere fisk som Berggylt og Bergnebb, som et biologisk våben mod lusene. Men specielt i de norske fjorde er temperaturen for lav til at disse luse-bekæmpere kan trives.
Derfor er er de succesfulde forsøg med opdræt af stenbidere godt nyt for bekæmpelsen af lakselusene, som udgør et kæmpe problem for havdambrugene. Desuden ser stenbidere og laks ud til at have det fint i hinandens selskab.
Forskere fra Akvaplan-Niva (Norsk selskab som skaber værdi og viden gennem forskning) har gennem projektet ”Nordlus” sammen med Nordlaks Oppdrett, Codfarmers og Gildeskål Forskningsstasjon (GIFAS), undersøgt om stenbidere er egnet som biologisk aflusning af både laks og torsk i områder med meget lave temperature.
”Nordlus” projektets målsætning er at finde måder hvormed man bedst kan indfange stenbiderne, stryge dem og klække æggene samt producere og opdrætte ynglen på. Ligeledes undersøges væksten af ynglen ved forskellige fodermetoder under svingende temperaturforhold.
Kilde: Forskning.no
FiskerForum.com