Konflikten omkring Iran presser olie- og gaspriser op – og for et erhverv, der lever af dieselmotorer, kan udviklingen hurtigt mærkes på bundlinjen
Når der opstår uro i verdens store olieområder, går der sjældent lang tid, før det også kan mærkes på havnene. Den seneste konflikt omkring Iran har endnu en gang sendt energipriserne opad – og dermed også bekymringerne i et erhverv, hvor brændstof er en af de største driftsomkostninger.
Kort efter de militære angreb i regionen steg olieprisen omkring otte procent, mens de europæiske gaspriser flere steder sprang op med helt op til 40 procent. Samtidig har energiselskaber i Golfen midlertidigt reduceret produktionen af flydende gas, hvilket yderligere presser energimarkederne.
For fiskeriet er udviklingen ikke blot et spørgsmål om international politik – det er en direkte økonomisk faktor.
Hormuzstrædet – verdens energinåleøje
En af årsagerne til markedernes nervøsitet er Hormuzstrædet mellem Iran og Oman. Her passerer omkring 20 millioner tønder olie hver dag, svarende til næsten en femtedel af verdens samlede olieforbrug.
Selv mindre forstyrrelser i området kan derfor sende chokbølger gennem energimarkederne. Selv om Europa ikke importerer olie direkte fra Iran i større mængder, påvirkes priserne alligevel. Olie og gas handles globalt, og enhver usikkerhed omkring forsyningen får priserne til at reagere.
Europa producerer mindre diesel selv
Samtidig står Europa i en mere sårbar situation end tidligere. Flere europæiske raffinaderier har gennem de seneste år reduceret produktionen af diesel eller helt lukket ned. En del af årsagen er ændrede energimarkeder, miljøkrav og omlægninger i transportsektoren.
Resultatet er, at Europa i stigende grad importerer diesel fra olieproducerende lande i Mellemøsten, USA og Asien. Dermed bliver kontinentet mere følsomt over for geopolitisk uro. Præcis som den verden oplever nu.
Hvad betyder olieprisen for fiskerne?
For fiskeriet er diesel stadig den absolutte drivkraft. Når olieprisen på verdensmarkedet stiger med eksempelvis 10 dollar pr. tønde, kan det typisk betyde en stigning på 30 til 50 øre pr. liter bunkerdiesel, afhængigt af markedet og raffinaderiernes kapacitet.
For et større fiskefartøj kan det hurtigt blive til mange tusinde kroner ekstra i udgifter på en enkelt tur.
Brændstof er en af de største udgifter i fiskeriet. I EU’s fiskerflåde udgør brændstof omkring 20 procent af de samlede driftsomkostninger, men i energitunge fiskerier kan andelen ofte ligge mellem 20 og 40 procent – og i enkelte tilfælde endnu højere.
Samtidig pres fra CO2-afgift
Udviklingen kommer oven i en allerede intens debat om CO₂-afgiften på fiskeriet. Selv om afgiften i den seneste fiskeriaftale blev udskudt til 2029, har fiskere i praksis stadig skullet betale afgiften ved køb af brændstof og derefter søge refusion fra staten.
Det betyder, at mange fartøjer har haft betydelige beløb ude at arbejde i længere tid, mens de politiske diskussioner fortsætter. Hvis oliepriserne samtidig stiger på verdensmarkedet, kan det derfor lægge et ekstra pres på fiskeriets økonomi.
Geopolitik styrer energipriserne
Historien viser, at energipriserne ofte reagerer hurtigt på internationale konflikter. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 sendte energipriserne i Europa til rekordniveauer. Nu viser konflikten omkring Iran, hvor hurtigt markedet igen kan blive ustabilt.
Analytikere peger på, at udviklingen i de kommende måneder især vil afhænge af tre faktorer:
- om konflikten i regionen eskalerer
- om transporten gennem Hormuzstrædet påvirkes
- og hvor længe energiproduktion i Golfområdet er forstyrret.
En påmindelse om fiskeriets afhængighed
For fiskeriet er situationen endnu en påmindelse om, hvor tæt erhvervets økonomi hænger sammen med verdens energimarkeder. Fiskefartøjer kan ikke sejle uden brændstof, og når olieprisen stiger, kan konsekvenserne hurtigt mærkes på havnene. Selv konflikter tusindvis af kilometer væk kan derfor ende med at påvirke økonomien for danske fiskere.
På havet hænger geopolitik og dieselpris stadig uløseligt sammen.
