Offshore-platforme i Nordsøen er ikke kun energiproducenter; de fungerer også som kunstige rev, der tiltrækker og beskytter marint liv. Forskere fra DTU Aqua og Aarhus Universitet undersøger nu, hvordan disse strukturer påvirker biodiversiteten i havet omkring dem.
Det skriver Totalenergies.dk omkring »kunstige rev under offshore platforme«.
Et team af forskere har indsamlet data fra bunden af havet omkring flere offshore-platforme. Ved hjælp af undervands-sensorer har de registreret bevægelserne hos fisk og havpatte-dyr, som søger tilflugt ved platformene. Tidlige resultater viser, at der er flere og større fisk tæt på platformene, hvilket understøtter teorien om, at disse strukturer fungerer som vigtige levesteder for marint liv.
Når man planlægger nedtagning af platforme, er det vigtigt at overveje konsekvenserne for det marine liv. De mangeårige platforme har skabt levesteder for forskellige arter, og derfor er det afgørende at have solid data, så fremtidige beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag.
TotalEnergies og deres partnere planlægger at dele denne viden via en ny åben dataportal, som vil gøre 30 års data om miljø og biodiversitet i Nordsøen tilgængelig for alle. Dette vil hjælpe både industrien og samfundet med at forstå og beskytte livet under havoverfladen.
FAKTA
Om TotalEnergies i Danmark
TotalEnergies er en førende energivirksomhed i Danmark med aktiviteter inden for olie, gas og vedvarende elektricitet. TotalEnergies beskæftiger en mangfoldig og international arbejdsstyrke på omkring 1.200 personer i Esbjerg, offshore og i København. TotalEnergies står for mere end 80% af olien og 90% af den gas, der produceres i Danmark. Driften har stor fokus på at nedbringe drivhusgas-emissioner, hvilket bland andet betød at rutinemæssig flaring blev afviklet i 2023. Derudover er TotalEnergies i gang med at udvikle CO2-lagring i Danmark, som forventes at kunne lagre op til 5 mio. tons CO2 om året fra 2030. Indenfor vedvarende energi udvikler TotalEnergies to havvindmølleprojekter (med en kapacitet på samlet 405 MW) og arbejder på at udvikle yderligere aktiviteter inden for vind, solenergi og biogas. Vores aktiviteter, der går mere end et halvt århundrede tilbage, leverer et vigtigt bidrag til den danske energiforsyning, økonomi og beskæftigelse.
Om DHI A/S
DHI A/S udvikler, anvender og formidler forskning, teknologi og digitalisering inden for vand og vandmiljø. DHI blev grundlagt i 1964 og er aktiv i 115 lande. Vores 1.100 medarbejdere rådgiver virksomheder og offentlige institutioner i at fremme bæredygtig udvikling af jordens mest dyrebare ressource – vand. DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
Om DTU Offshore
DTU Offshore – Danish Offshore Technology Center – er Danmarks nationale forsknings- og udviklingscenter for offshore-teknologier og har en central position i energiomstillingen. Vi udvikler forskningsbaserede teknologiløsninger til industrien i Nordsøen. Vores forsknings- og udviklingsprojekter leverer løsninger til offshore-industrien inden for områder som CO2-lagring, spildevandshåndtering og miljøpåvirkning. DTU Offshore – Dansk Offshore Teknologicenter – er et offentligt-privat partnerskab mellem DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og GEUS. Vi samler teams på tværs af netværket for at udnytte den banebrydende ekspertise fra hver partnerinstitution.
Om DTU Aqua
DTU Aqua – Det Nationale Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, floder og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til udviklingen af en bæredygtig blå bioøkonomi, robuste akvatiske økosystemer og reducerede effekter af klimaforandringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med forskningspartnere, offentlige myndigheder, industrien og NGO’er.
Om Aarhus University – Department of Ecoscience
Institut for Økovidenskab er engageret i forskningsprogrammer og rådgivningsarbejde, der dækker de vigtigste biologiske underdiscipliner. Vi udfører forskning i verdensklasse inden for områderne akvatisk biologi og økologi, arktisk miljø og økosystemer, biodiversitet, bevaringsbiologi og vildtforvaltning. Instituttet beskæftiger i øjeblikket ca. 275 akademiske og tekniske medarbejdere samt mange ph.d.-studerende, fordelt på to geografiske lokationer i Aarhus og Roskilde.