Det er den invasive art Sortmundet kutling, som mange fiskere gerne ser helt hen hvor pebret gror, der nu også har indtaget Østersøen, til stor ærgerelse og fortrydelse for de lokale fiskere.
Når nøden er størst er hjælpen oftest nærmest
Som det gamle ordsprog siger, så skal man ikke fortvivle på forhånd. Og hjælpen med dette presserende problem for især Østersøens fiskere, der dagligt slås med ringe kvotemål og sæler i hundredevis, får nu hjælp fra torsken.
Mængden af sortmundet kutling har nu nået et antal, så selv torsken nu er begyndt at interesserer sig for den. Den spiser den simpelthen. Og bedre kan det næsten ikke være, for dermed løses to store problemer for Østersøen.
Den lille uvelkomne fisk spiser nemlig torskeyngel og kunne derved komme til at forrykke bestanden af torsk i et i forvejen trængt Østersøen. Ligeledes mangler torsken føde, og den kan nu smæske sig og spise sig mæt i de tusindevis af kutlinger, der de senere år nærmest har invaderet det vestlige Østersøen.
Fiskerne er også tilfredse, for her vil man hellere fange torsk end de små sortudseende småfisk, der alligevel ikke giver noget på auktionen. Så torskens pludselige interesse for den lille fisk, hilses velkommen. Fiskerne ser i stigende grad sortmundet kutling i torsken, når de renser den.
Det stadigt stigende problem med den invasive art, får også hjælp fra en anden truede art, nemlig ålen. Den spiser på tilsvarende vis, sig igennem mængderne af de sorte småfisk. Det glædelige her er, at naturen ser ud til selv at regulere den pludselige uligevægt der er kommet i økosystemet og retter selv ind.
Sortmundet kutling er en bundlevende fisk. Den foretrækker stenet bund, men kan også findes på sand- og mudderbund. Den trives ved mange forskellige saltholdigheder og kan leve både i ferske søer og åer og i brakvandsområder som Østersøen, men vokser bedst i brakvand, hvilket med stor sandsynlighed kan forklares med, at den oprindeligt stammer fra brakvand. Der kendes endnu ikke til sortmundede kutlinger, som lever i havvand, men nye forsøg har vist, at de godt kan overleve ved de høje saltholdigheder, der er i havvand.