En helt ny måde hvorpå man kan spore opdrætslaks tilbage til smoltleverandøren, er nu mulig hvis en ny mærkningsmetode af fiskens øresten bliver taget i brug.
Metoden er omkostningsbestemt, afhængigt af om man f.eks. ønsker at spore rømte laks tilbage til opdrætsselskabet eller om man ønsker at skelne mellem vilde laks eller opdræts laks. Metoden fungerer allerede og har ingen negativ påvirkning af laksen.
Seniorforsker Tom Hansen ved det norske Havforskningsinstitut, fortæller videre, at skal der kun skelnes mellem vilde eller opdrætslaks, kan man nøjes med at mærke med den samme type identifikationsmærke, men omvendt skal man kunne spore laksen tilbage til, hvilke selskab eller opdrætsanlæg laksen stammer fra, kræves der flere forskellige mærker.
Hvis man, som det nok er mest sandsynligt, kun ønsker at kunne finde tilbage til opdrætsselskabet, vil kostprisen for kemikalierne der bruges til mærkningen pr. fisk, ligge et sted mellem tre og fem øre.
Øresten anvendes også til aldersbestemmelse af fisk, da der i områder med stor forskel på den årlige vandtemperatur afsættes en vinter- og en sommerring. Ved anvendelse af mikroskop med stor forstørrelse har man fundet, at der dagligt afsættes en ring, dvs. at man kan aldersbestemme fisk, der er yngre end ét år. Når ørestenene vokser optager de bitte små partikler som findes i vandet. Ved at udnytte dette, kan man tilføre ørestenene udvalgte og naturlige partikler, således ørestenene får et unikt udseende og dermed bliver lettere at stedfæste hvorfra fisken kommer.
Denne form for mærkning kan allerede ske før fisken gyder eller når fisken ligger inde i ægget. Det kan også bruges senere, i forbindelse med at fisken skal have en vaccsine eller lignende og dette vil i så fald holde i resten af fiskens levetid, fortæller forsker Tim Dempster ved Universitetet i Melbourne, Australien.
Oplysningerne bliver lagret i en database, således analyseresultaterne hurtigt og nemt kan være til rådighed
Fiskevelfærd blev i hele projektets levetid, gennemført for at undersøge om fisken havde det ok efter mærkningen og i hele forløbet, gennemførte forskerne også egne undersøgelser, for at dobbelt tjekke dette og drage sammenligninger med en kontrolgruppe af laks, for at sikre og undersøge for negative påvirkninger. Noget som forsker Tom Hansen, ikke har observeret overhovedet.
Læs mere om Otolitt mærkning af opdrætsfisk her
Projektet er udført i et samarbejde mellem Havforskningsinstituttet og Universitetet i Melbourne (Australien). Det er finansieret af det norske Fiskeri- og havbruksnæringens forskningsfond (FHF).
