Ocean Trawlers har solgt sin 50% ejerandel i Skandi Seafoods Ltd. (SSL), fiske-forarbejdnings virksomhed til sin joint venture partner A. Espersen A / S.
A. Espersen har ikke ønsket at oplyse handelsprisen, men har fra 1. august 2012 købt Oceans Trawlers aktieandel i Skandi Seafoods Ltd.
I forbindelse med handlen, har Ocean Trawlers samtidig indgået en langsigtet leveringsaftale med A. Espersen A/S, for at sikre markedsadgang for de betydelige mængder af fisk som Ocean Trawlers i dag primært fanger i Nordatlanten, Barentshavet og i det nordlige Stillehav.
I en kommentar til handelen siger Administrerende direktør for Ocean Trawlers Magnus Roth, “Vi er glade for at vores partner A. Espersen A/S siden 2004, har fået aktiemajoriteten i Skandi Seafoods Ltd., der med sine fiskeforarbejdningsfabrikker i både Kina og Vietnam, er en betydelig spiller på dette marked.”
Magnus Roth fortsætter, ” vi har nu i de sidste 7 år i fællesskab etableret og udviklet forarbejdningen i Kina og Vietnam og Ocean Trawlers har med salget af aktieandelen, ønsket at styrke og koncentrere sine ressourcer om den fremtidige udvikling, med langsigtede leveringsaftaler for at sikre og øge adgangen til en række arter, som Ocean Trawlers i dag forarbejder på havet. Der er stadig store uudnyttede muligheder for at øge aktiviteterne her og ambitionen er at vi vil være en af drivkræfterne i denne proces.”
Kilde: Oceantrawlers.com hjemmeside
FiskerForum.com