Den norske fiskerskipper Ronald Ervik bekræfter overfor Norges Sildesalgslag, at rederiet har skrevet kontrakt om bygning af et nyt ”Herøyhav” fartøj til not- og trawlfiskeri, med danske Karstensens Skibsværft i Skagen.
Skroget på 69,95 meters længde og en bredde på 14,6 meter samt en lastekapacitet på ca. 2100 m3, vil blive bygget i Litauen og aptering og øvrige montering vil Karstensens Skibsværft stå for.
Det gamle notfartøj ”Herøyhav” som blev bygget tilbage i 2000 på Fitjar Mekaniske Verksted, vil blive sat til salg næste sommer.
Nybygningen forventes færdig leveret i sommeren 2013.