Den Færøske pelagiske trawler »Finnur Fríði« landede i sidste uge en last på 900 tons sild til Vardin Pelagic i Tvøroyri, efter et godt fiskeri i islandsk farvand og efter landingen er turen igen sat efter sild.
Jupiter landede 800 tons sild i Tvøroyri, som de også havde fisket omkring island. Fiskeriet har været fint og fangsten blev landet til Vardin Pelagic. Fagraberg landede 1500 tons sild til Pelagos i Fuglefjord, også efter et fiskeri omkring Island. De pelagiske både, der har fisket efter sild, er alle igen at finde omkring sildefiskeriet i denne uge. Høgaberg landede 300 tons makrel i Fuglefjord, som de har fisket nord for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne efter makrel. Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede i sidste uge en last på 100 tons makrel til Hvalba, som de har fisket nord for Færøerne. Borgarin landede i ugens løb en last på 400 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord, som de har fisket nord for Færøerne. Fram landede i ugens løb en last på 100 tons makrel til Vestmanna Seafood. De har alle haft et fint fiskeri og så snart de havde landet tog de, med de øvrige makrelbåde, tilbage til fiskeriet efter makrel.
Landinger til Klaksvík og Toftir
Lineskibet Pison landede i sidste uge en last på 44 tons til Klaksvik, hvoraf det meste var 13 tons brosme, som opnåede en kilopris på 17,39 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 877.298,00 kr. De har fisket i 14 dage syd for Island på denne tur, og fiskeriet betegnes som både godt og vellykket. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 420.000 pund til Klaksvik, overvejende sej som blev landet til Kosina i Klaksvik. Lineskibet Sigmund landede 50,1 tons til Toftir, som de har fisket vest for Færøerne. Der var 15,5 tons kuller i fangsten, som havde en kilopris på 11,33 kr. Lasten blev herefter vurderet til 758.297,50 kr. Efter et fiskeri på 9 dage. Linekutteren Volunteer landede 16,4 tons til Toftir, hvoraf 9 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,16 kr. Lasten blev vurderet til 244.581,00 kr., som de havde fisket i 5 dage på turen. Garnskibet Oknin landede 10 tons til Toftir, hvoraf 8,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 281.800,00 kr. Som var resultatet efter 6 dages fiskeri øst for Færøerne.
Landinger til Torshavn og Runavik
Garnskibet Thor landede i sidste uge en last på 14,5 tons til Torshavn, hvoraf 11 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30,- kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne med et godt resultat. Lasten var herefter vurderet til 365.900,00 kr. Linekutteren Mílingur landede 15 tons til Torshavn, hvoraf 7,5 tons var kuller, som havde en kilopris på 11,53 kr. De havde fisket i 6 dage øst for Færøerne og lasten var vurderet til 220.178,96 kr. Garnskibet Túgvusteinur landede 16,2 tons i Torshavn, hvoraf 11 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30,- kr. Lasten var herefter vurderet til 382.200,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 4 dage. Partrawlerne Rankin og Lerkur landede 220,000 pund til Runavik, hvoraf det meste var blålange og rødfisk. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de da også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Stelkur og Bakur landede 260,000 pund til Runavik, hvoraf det meste var sej. De har haft et rigtig godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de da også tilbage til fiskeri ud for Færøerne. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 180,000 pund til Runavik, hvoraf det meste var sej. De har ikke haft det bedste fiskeri på denne tur.
Landing til Tyskland
Den danske trawler Ruth fra Hirtshals, landede i sidste uge en last på 1250 tons sild, som de har fisket i Nordsøen. De betegner selv fangsten som tilfredsstillende og de er nu taget på værft i Skagen, for at få foretaget lidt reparationsarbejde.
FiskerForum.dk