Godt makrelfiskeri ud for Færøerne igen.
Skibene som fisker makrel ud for Færøerne fanger nu igen makrel, Finnur Fríði har netop landet 550 tons på Tvøroyri. Andrè Hansen, skipper på Finnur Fríða, oplyser at størrelsen er 480 g og set i forhold til den makrel de fanger i Norge, som kun er på 330-350 g, har den færøske makrel en fin størrelse. Finnur Fríði har partrawlet med Fagraberg , de har kun fisket et døgn.
Fartøjerne er nu flyttet længere mod øst, og tilbage på feltet er nu Slættaberg, Sermilik2, Ran Phoenis, Norðborg, Næraberg, Jupiter, Jose Marti, Fagraberg, Christian í Grótinum og Atlantsfarið. Tróndur í Gøtu fisker længere mod vest.
Miðvágið:
Not/trawleren Atlantsfarið lander ca 35 tons i Miðvágið, de har partrawlet sammen med frysetrawleren Ran. Atlantsfarið pumpede lasten over i en tankbil som derefter kørte makrellen til fabrikken.
Hvalba:
Partrawlerne Niels Pauli og Steintór lander i Hvalba. Fartøjerne har tilsammen landet 120 tons hvoraf lasten fortrinsvis består af sej og resten hellefisk. De har fisket syd for Færøerne i 10 dage på denne tur. Værdien af lasten kendes ikke.
Breiðanes og Hamranes, som har partrawlet sammen, lander 115 tons i Hvalba. Lasten består overvejende af sej. De har fisket på fiskefeltet ”Munkagrunnurin” hvor fiskeriet har været nogenlunde.
Partrawlerne Gullberg og Sjagaklettur ligger i Hvalba, hvor de har ligget i nogle dage, og det er stadigvæk uvist om skibene skal på makrelfiskeri eller på fiskeri efter sej. Et er dog sikkert, skibene tager på fiskeri igen en af det første dage.
Kollefjord:
Saksaberg lander 580 tons i Kollefjord, de har fisket sild på denne tur. Det vides ikke hvor længe de har fisket.
Tvøroyri:
Not/trawleren Tróndur í Gøtu lander 650 tons makrel til Varðin Pelagic på Tvøroyri.
De ligger i kø med Atlantsfarið, som lige skal have landet først.
Tróndur í Gøtu har partrawlet med Finnur Fríða på dette fiskeri.
Runavík:
Partrawlerne Munkur og Skúgvur lander 50 tons í Runavík til Faroe Orgin, som også ejer fartøjerne. Det bedste i lasten var 45 tons sej, desværre kendes kiloprisen ikke og heller ikke lastens værdi. Trawlerne har fisket siden den 17 okt.
Klaksvík:
Partrawlerne Safir og Smaragd lander en del sej til Kósina i Klaksvig. Lasten var på 60 tons. Skibene har fisket øst for Færøerne på denne tur, der har taget ca en uge.
Hvor meget lasten er vurderet til ved vi ikke.
Grønanes som partrawler sammen med Vesturtúgvu lander 30 tons til Kósina. Lasten består mest af sej, som er fisket øst for Færøerne. Hvor Grønanes lander fangsten i Klaksvík lander søsterskibet derimod hele lasten i Thorshavn.
Thorshavn:
Garnskibet Thor lander 4,2 tons havtaske i Thorshavn. Kiloprisen lød på 28 kr og hele lasten er vurderet til samlet 117.600 kr. De har fisket siden den 19. oktober vest ud for Færøerne.
Varðin Pelagic:
Jupiter lander 1300 tons sild til Varðin Pelagic. De landede lige før Fagraberg ankom med sin makrel last. Hvor længe Jupiter har fisket vides ikke.
Færøsk trawler overhalet i Peterhead:
Den mindre trawler Olga Maria fra Haraldsund har været i Peterhead og er blevet vandsandblæst og fået malet skroget fra for til agter. Årsagen til at arbejdet er gjort i Peterhead er at de har bedre faciliteter end på Færøerne til den slags arbejde.
Olga Maria er sejlet på fiskeri igen, efter at de er kommet tilbage til Færøerne.
Lineskib slæbt i havn:
Lineskibet Ågot fra Klaksvik fik i nat problemer og måtte slæbes til Thorshavn fartøjet skal repareres. Problemet var for højt tryk på motoren og et forbrug på 40 liter smøreolie i timen. Situationen er nu under kontrol og skibet ligger ved kaj i Thorshavn.
Hval i trawlet:
Fagraberg lander 700 tons makrel til Varðin Pelagic. Om tirsdagen var Fagraberg uheldig at få en hval i trawlet, som havde skadet trawlet så meget, at de måtte afbryde turen for at gå til kaj med fangsten og få repareret trawlet.
Islandske trawlere fanger sild:
Islændinge fanger mange sild i farvandet ud for Færøerne. De islandske skibe ligger nu nord for Færøerne og man regner med at nogle af landingerne vil blive i Færøsk havn.
Færøske trawlerne fisker sild:
Norðborg og Christian í Grótinum fisker sild. Skibenene som hører under samme rederi, er nu gået fra makrel og over til silde fiskeri i stedet for. De fisker nord ud for Færøerne og meldingerne lyder på et godt fiskeri, det vides endnu ikke med sikkerhed hvor meget skibenene har fanget.
FiskerForum.com