De færøske trawlere »Skoraberg« og »Fuglberg« landede i sidste uge en last på 240 tons guldlaks i Klaksvík, som de havde partrawlet syd for Færøerne. Alle om bord var tilfredse med resultatet efter et godt og fornuftigt fiskeri.
Landinger til Klaksvík
Den mindre trawler Fiskaklettur landede 30 tons til Klaksvík, hvoraf 22,3 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,84 kr. Lasten blev vurderet til 444.086,00 kr. De har haft et godt fiskeri på denne tur, 4 dage nord for Færøerne. Partrawlerne Safir og Smaragd landede i sidste uge en last på 150.000 pund, hvoraf det meste var sej. De har haft et godt fiskeri. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 260 tons guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. Besætning og skipper var også her tilfredse med resultatet.
Landinger til Tórshavn
Autolinefartøjet Mýlingur landede 21,7 tons til Tórshavn, hvoraf 10,7 tons var kuller, som havde en kilopris på 13,10 kr. Lasten indbragte 275.265,00 kr. på auktionen. De havde fisket i 8 dage nord for Færøerne på denne tur. Lineskibet Sandshavið landede 83,3 tons, hvoraf 28,5 tons lange, som havde en kilopris på 15,86 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til over en million, 1.063.942, 52 kr., som de havde fisket i 14 dage ud for Island. Den mindre trawler Skálafossur landede 18,3 tons til Tórshavn, hvoraf 14,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 16.09 kr. Lasten blev vurderet til 285.095,50 kr. De havde fisket i 4 dage nord for Færøerne. Garnskibet thor landede 6,6 tons, hvoraf 5,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev solgt for 186.600,00 kr. som var resultatet efter et fisketi på 4 dage.
Landinger til Leirvík, Toftir og Runavík
Den mindre tralwer Jens Leon landede 30,8 tons til Leirvík, hvoraf 21 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,79 kr. Lasten blev vurderet til 421.508,00 kr., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne med et tilfredsstillende resultat. Den mindre trawler Sigatindur landede 30,8 tons, hvoraf 24,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,97 kr. De havde fisket i 3 dage nord for Færøerne, og lasten blev efterfølgende vurderet til 464.677,46 kr. Den mindre trawler Búgvin landede 19,2 tons til Leirvík efter et fiskeri på 6 dage ud for Færøerne. Fangsten bestod overvejende af torsk på 16,4 tons, der blev afregnet til en kilopris på 15,97 kr. Lasten blev vurderet til 299.491,84 kr. Lineskibet Sigmund landede i ugens løb en last på 36,9 tons til Toftir, hvoraf 13,6 tons var lange, som havde en kilopris på 15,96 kr. Lasten blev vurderet til 509.714,00 kr. efter et fiskeri på 11 dage ud for Island. Partralwerne Lerkur og Rókur landede 150.000 pund til Faroe Origin i Runavík, overvejende en fangst af rødfisk og hellefisk. De har haft et godt fiskeri ud for Færøerne. Trawleren Rankin landede 50.000 pund hellefisk, som de havde fisket ud for Færøerne. Fangsten blev også her landet til Faroe Origin i Runavík.
Industrifiskeriet fortsætter de gode takter
Borgarin landede i ugens løb en last på 1100 tons blåhvilling til Faroe Pelagic i Kollefjord. En last som de havde fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur. Norðingur landede 1050 tons blåhvilling til Faroe Pelagic i Kollefjord. Næraberg landede 3200 tons frossen blåhvilling i Kollefjord, som de havde fisket i EU farvand og syd for Færøerne. Christian í Grótinum landede 2500 tons blåhvilling til Havsbrún, som de har fisket syd for Færøerne.Hoyvík landede 1100 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, som de også havde fisket syd for Færøerne. Høgaberg landede 2000 tons i Fuglefjord, som de havde fisket i EU farvand. Nýborg landede 1300 tons blåhvilling til Fuglefjord, som de havde fisket ud for Færøerne. Den danske pelagiske trawler Ruth fra Hirtshals landede 3200 tons blåhvilling, som de også havde fisket i EU farvand. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri undervejs, hvor fangsten blev landet til FF Skagen. Så snart de havde landet tog de på fiskeri efter tobis. Fagraberg landede en fuld last af blåvhilling, som de havde fisket syd for Færøerne. Finnur Fríði landede 2500 tons blåhvilling i Egersund i Norge. De havde fisket syd for Færøerne, og fiskeriet har også her været tilfredsstillende og efter losningen gik turen igen ud til blåhvillingefiskeriet ud for Færøerne.
FiskerForum.dk