Stor tobislast på vej til Havsbrunn. En del skibe har fanget havtaske, som afregnes til 30 kr./kg.
Den norske trawler ”Morten Einer” har fanget 1.430 tons tobis, som leveres til Havsbrunn, hvor fisken forarbejdes til fiskemel og olie. Lasten er fanget i den centrale del af Nordsøen. Skibet anløber færøsk havn d. 2. maj midt på dagen.
Vági:
Dyphavstrawleren Beinisvørð, som partrawlerer sammen med Edna, landede d. 26.4. Vági. De to skibe har siden d. 16. april fisket i et område syd for Færøerne. Beinisvørð fangede 1,3 tons, og fisken er solgt for 15.716 kr. Lasten bestod bl.a. af 500 kg. havtaske.
Runavik:
Partrawlerne Stelkur og Bakur landede 27.4. i alt 10 tons sej i Runavík. Lasten er vurderet til 191 t.kr. Fartøjerne havde været på havet ca. 1 uge.
Partrawlerne Bakur og Stelkur landede 27.4. i Runavík. Tilsammen leverede skibene 15 tons sej. Skibene var afsejlet d. 20.4. og fangstrejsen indbragte i alt 191.000 kr.
Sørvági:
Lineskibet Havbúgvin landede i Sørvági d. 28.4. Skibet var afsejlet d. 14 april og har fisket syd for Island. Fangsten bestod bl.a. af 11 tons brosme, som er solgt for 5,50 kr./kg. Lastens samlede værdi er opgjort til 570.030 kr.
Garnskibet Vesturland landede d. 28.4. i Sørvági efter en 6 dages fangst tur syd for Færøerne. Fangsten bestod af 9000 kg havtaske, som tilsammen indbragte 270.000 kr.
Garnskibet Drelnes landede d. 27.4. i Sørvági. Skibet har efter en 6 dages tur syd for Færøerne fanget 7,3 tons havtaske. Vareværdi 214.650 kr.
Lineskibet Oknin har den seneste tur fisket med garn, og landede 8,5 tons havtaske, som er solgt for 30 kr/kg.
Klaksvík:
Den mindre trawler Varðin landede d. 27.4. i Klaksvík. Skibet var afsejlet d. 20 april og har fisket nord for Færøerne. Lasten bestod overvejende af torsk. Vareværdien er opgjort til 176.911 kr for 14 tons
Den mindre trawler Fiskaklettur landede 27.4. i Klaksvík. Skibet leverede 3,4 tons – heraf mest torsk. Vareværdien er opgjort til 46.270 kr. Båden var afsejlet d. 21. april og har fisket nord for Færøerne.
Hvalba:
Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede 27.4. i alt 4 tons sej i Hvalba. Vareværdien er opgjort til 43.0000 kr.
Leirvík:
Den mindre trawler Jens Leon landede 28.4.i Leirvík. Skibet har fisket nord for Færøerne siden d. 22. april. Fangsten bestod af 3,8 tons, som er vurderet til 53.616,25 kr.
Den mindre trawler Olga Maria landede 28.4. i Leirvík. Fangsten på i alt 4,8 tons bestod overvejende af torsk. Skibet var afsejlet d. 22. april og de 4,8 tons blev solgt for 75.927 kr.