Fødevareministeren Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen, vil gøre det nemmere at vælge klimavenlig mad. Blandt initiativerne er både nye klimavenlige kostråd og en kampagne med klimatips til hverdagsmad (Madglade klimatips) – Men man har fuldstændigt glemt fisk og skaldyr.
Trods nuværende og tidligere titel som Fiskeriminister, har de herrer Jensen og Jørgensen begge haft deres »ben« i dansk fiskeri, men trods disse indlysende forhold, så indeholder foromtalen af de nye initiativer ikke et eneste ord om de mest klimavenlige og naturskånsomme kostråd, nemlig fisk, muslinger og skaldyr.
Så sent som i december måned havde både Fødevareministeren og Klimaministeren i fællesskab bedt Madkulturen, der er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Miljø- og Fødevareministeriet, om at stå for en indsats, der skulle hjælpe danskerne til en mere klimavenlig hverdagskost.
Det skulle give danskerne mulighed for at bidrage til løsningen på nogle af tidens helt store udfordringer, nemlig klimaet og folkesundheden.
- Klimaet skal med i de officielle kostråd, så danskerne får vejledning om, hvad der er både sund og klimavenlig mad. Samtidig vil de danskere, som gerne vil ændre deres madvaner i en mere klimavenlig retning, blive hjulpet på vej af en kampagne med konkrete klimatips til hverdagsmad. Hvilket både fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen sørge skal stå for.
- Samtidig er sund mad blandt de vigtigste faktorer, når det kommer til at bekæmpe overvægt og livsstilssygdomme såsom type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Så sund og klimavenlig mad skal være for alle – uanset pengepungens størrelse. Det handler ikke om, at man helt skal droppe bøffer og bolognese. Men spiser vi alle sammen lidt grønnere, så har det et kæmpestort potentiale for både klimaet og for folkesundheden. Det er jo virkelig en positiv effekt, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Hovedparten af danskerne (70 %) mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringerne ved at gøre vores madvaner mere bæredygtige.
For produktionen af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser, som man kalder for fødevarernes klimaaftryk. I EU står fødevareproduktionen og fødevareforbruget for mellem 22 til 31 procent af EU-medlemsstaternes samlede udledninger.
Hvis du vil vide mere om klimaftrykkene for de enkelte fødevarer, og hvad du som forbruger kan gøre for at reducere drivhusgasudledningen, så se publikationen Fødevarernes Klimaaftryk her
Danskerne kan forvente at møde kampagnen »Madglade klimatips« i foråret 2020, mens de nye kostråd bliver lanceret i januar 2021.