Efter tre års forberedelse og planlægning bliver planerne om at opføre flere vindmøller ved Hanstholm Havn skrottet og sendt tilbage til start. Thy-Mors Energi, som var klar med et projekt til 350 millioner kroner, undrer sig over Thisted Kommunes beslutning om at genudbyde mølleprojektet.
Det skriver de i Søfart.dk (læs her)
Den oprindelige aftale mellem Thy-Mors Energi og selvstyrehavnen om seks møller ved havnen havde en udløbsdato, men også en mulighed for forlængelse. Denne mulighed er ikke blevet udnyttet, da kommunen nu beslutter at lave et nyt udbud af projektet. (læs artiklen her i FiskerForum.dk)
Thy-Mors Energi, der har udarbejdet et projekt til 350 millioner kroner baseret på den oprindelige aftale, finder kommunens beslutning uforståelig.
Direktøren, Lars Peter Christiansen, peger på to juridiske vurderinger, der bekræfter aftalens gyldighed, mens kommunen har valgt at følge en tredje vurdering, der modsiger dette.
Thy-Mors Energis projekt omfatter fire vindmøller, og det er uklart, hvornår eller hvordan projektet vil blive realiseret efter kommunens beslutning om at genudbyde det. (læs i FiskerForum.dk omkring havnens invitation til ny markedsdialog omkring vindmølleprojektet her)