Efter endt retsmøder i sagen om den norske slagtebåd »Norwegian Gannet« mellem rederiet Hav Line og den norske Stat, forventes der afsagt dom i sagen inden 1. juni 2020.
I hovedtræk handler retsagen om Hav Line’s mulighed for at drive slagtebåden «Norwegian Gannet», som de ønsker, eller om de skal sortere opdrætsfisken på land og ikke som de praktiserer i dag direkte fra Havdambrugene, før de sejler fra Norge til Danmark.
På den baggrund har det norske rederi Hav Line sagsøgt den norske stat, som de mener har givet dem grønt lys til at investere over 700 millioner kroner i »Norwegian Gannet«, for så siden både at ændre på forudsætningerne og spillereglerne for forretningsgangen samt processen for Hav Line’s slagteskib, med én for Hav Line’s fordyrende omkostning til følge.
Hindringer for en fornuftig forretningsplan
Chefen Carl-Erik Arnesen fra Hav Line udtaler, at det meget opleves som om det norske Fiskeri- og næringsdepartementet ligefrem ønsker at lægge hindringer i vejen for projektet og ad den vej stoppe en ellers fornuftig rentabel og bæredygtig håndtering af opdrætsfisken.
Carl-Erik Arnesen mener at man har fulgt myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, som han kommenterer på overfor IntraFish, »Vi har bygget en flot båd samt investeret i et top moderne pakkeri og vi har skabt 100 norske arbejdspladser. Vi har leverer på alt det som både næringen og myndighederne har efterspurgt inden smitte-hygiejenen , fiskevelfærd, miljø, kvalitet og ikke mindst bæredygtighed. Vi har efter bedste overbevisning haft alle tilladelelser på plads fra alle relevante myndigheder, inklusiv det norske Madtilsyn,« understreger Carl-Erik Arnesen.
Paradigmeskifte med ny fiskeriminister
Den norske Hav-Line chef mener også at han oplevede tidligere fiskeriminister Per Sandberg (FrP) var overordentlig positiv stemt overfor idéen med slagtebåden »Norwegian Gannet« og den nyopførte lakseterminal i Hirtshals. Derimod oplever han en fuldstændig og en 180 grader ændring i holdningen fra den efterfølgende fiskeriminister Harald Tom Nesvik (FrP). En fiskeriminister med store og dybe interesser i den norske fiskeindustri. Netop de norske fødevaremyndigheders krav om norsk egenkontrol med pakkeriet af opdrætsfisken ser Arnesen ikke som noget problem, og påpeger at man allerede har et glimrende samarbejde med de danske fødevaremyndigheder, som udføre tilsyn med pakkeriet i Hirtshals og passer på at Hav Line følger de restriktive regler fra EU.
De alvorlige anklager er nu blevet drøftet igennem i flere uger i Tingretten i Bergen og trods uenighederne, så ser begge parter frem til at få en retfærdig dom, siger blandt andet advokat for den norske Stat Torje Sunde til IntraFish. Der forventes dom i sagen senest 1. juni 2020.