Det er det norske værft Stadyard AS i Raudeberg, Nord for Bergen, der har indgået kontrakt med rederiet Skår Senior AS om bygningen af en kombineret pelagisk trawler og Ringnotbåd, designet og tegnet af Marin Teknikk design i Gurskøy.
Marin Teknikk AS (MT) indgik en kontrakt og tegninger og design tidligere i år med selskabet Skår Senior AS fra Kvalsvik, på Nerlandsøy i Herøy, Norge.
Det nye kombineret ringnot og pelagisk fartøj, der er designet efter type MT1120, bliver 48,3 meter langt og 12 meter bredt. Design og udrustning er sket i tæt samarbejde mellem Skår Senior AS og Marin Teknikk AS og det vil blive udrustet med topmoderne snurpe- og trawludstyr, samt 500 m3 RSW tanke og et vacum system, der behandler fisken skånsomt og nænsomt til fisken videreforarbejdning ombord. Ligeledes er der tænkt på brændstofoptimering, ved skrog og fremdriftsstemmet, med et lavt emissionsudslip af miljøskadelige stoffer af NOx og SOx´er.
Det bliver overvejende lokale norske leverandørere, som tilgodeses ved kontrakten mht. udrustning og udstyr til nybygningen. Der kan blandt andet nævnes Brunvoll Volda for fremdriftssystemmet og MMC First Process, der skal levere RSW systemmet og fiskehåndteringsudstyret ombord.
Fartøjet får plads til 10 besætningsmedlemmer og bliver også is-klasseficeret. Det norske værft har sat leveringen til december 2021.
Det norske pelagiske fiskefartøj erstatter MS »Jøkul« og bygges til fiskeri efter sild, makrel og lodde i Barentshavet, Norskehavet og Nordsøen, dog med et fokus på skånsom og nænsom håndtering af fangsten ombord, for at opnå bedst mulig kvalitet af fangsten.
Det norske værft Stadyard har en lang erfaring med at bygge fiskefartøjer og designfirmaet Marin Teknikk ser det fra deres side, som en ny og tilsvarende spændende opgave, på et nyt og meget interessant marked at gå ind i, hvilket på sigt også vil styrke MT´s position for design af fiskefartøjer.
I en kommentar siger Agnar Lyng fra Stadyard AS, »Vi er meget tilfredse og taknemlige over opgaven, som sikre arbejdspladser og job på værftet fremover. Men vi er også glade for muligheden for, at arbejde med lokale dygtige underleverandører, som vi sammen med kan skabe yderligere aktiviteter i lokalområdet og i det maritime miljø.